Vejledning til kontosikkerhed:
Undgå og indberet svindel
Her hos eToro har sikkerhed for vores kunder topprioritet. Vores mål er at give dig et sikkert onlinerum, hvor du kan føle dig tryg ved at investere, handle og få kontakter indenfor vores fællesskab.
Internettets natur kræver dog en vis ekstra forsigtighed, når man engagerer sig online. For at hjælpe dig med at undgå at blive offer for phishing-forsøg, investeringssvindel og andre risici har vi udarbejdet denne vejledning. Derudover skal du ikke tøve med at kontakte os, hvis du nogensinde er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse er fra os, eller du oplever anden mistænkelig aktivitet på eToro-platformen.
Almindelige risici
og phishing-forsøg
“Phishing” er et forsøg fra kriminelle på at skaffe eller opsnappe personlige data fra brugere ved at efterligne en troværdig enhed, for eksempel med falske websteder, e-mails, telefonopkald eller SMS-beskeder. Hensigten er at misbruge disse data til at stjæle penge fra kontohavere. Udtrykket “phishing” er baseret på ordet “fishing” (fiskeri) sammen med P fra “password” (adgangskode), da disse kriminelle billedligt talt forsøger at få intetanende brugere til at “bide på krogen” og give deres adgangskoder, kontooplysninger eller andre data, som de ellers ville holde hemmelige og sikre.
Desværre er onlinehandels- og investeringsbranchen ikke immun over for disse og andre svigagtige forsøg på at franarre brugere deres penge. I ét tilfælde gik Europol i maj 2021 sammen med flere andre retshåndhævende myndigheder om at fjerne en ring af investeringssvindel og hvidvaskning af penge, der omfattede tab på i alt 30 millioner euro (36 millioner dollars) for hundredvis af ofre over hele Europa. Kriminelle skabte falske, men professionelt udseende onlinehandelsplatforme og lokkede ofre via reklamer på sociale medier og søgemaskiner. De udgav sig for at være erfarne mæglere, når de kontaktede ofrene via et falsk callcenter og brugte manipuleret software for at narre dem.
Derfor er det meget vigtigt, at du altid kontrollerer, at du handler på den officielle eToro-platform og med vores repræsentanter – og ikke med en bedrager.
Hvordan et phishing-forsøg kan se ud
- eToro har en verificeret WhatsApp-virksomhedskonto, som vores repræsentanter fra tid til anden kan bruge til at indlede kommunikation med kunder. De vil dog aldrig bede dig om at give følsomme oplysninger via Whatsapp såsom personoplysninger, kontooplysninger eller sikkerhedsoplysninger.
- Vi vil aldrig kontakte dig via en tredjepart vedrørende din konto. Kun officielle eToro-repræsentanter må kontakte dig.
- Giv aldrig personlige oplysninger, kontooplysninger eller sikkerhedsoplysninger til nogen, der henvender sig til dig via forskellige former for medier.
- Vær forsigtig med mistænkelige links: Undgå at klikke på links fra ukendte kilder. Hackere vil ofte bruge links til at installere malware på din enhed som et led af et phishing angreb.
Verificerede eToro-repræsentanter:
Verified eToro representatives will:
- kontakter dig kun via passende kanaler såsom den e-mail-adresse, der er knyttet til din konto
- Kontakter dig via det autentiske eToro domæne med @etoro.com / connect.etoro.com / mailer.etoro.com i adressen.
Verificerede eToro-repræsentanter vil ikke:
- bede dig om at flytte dine penge til en såkaldt “sikker konto” eller et andet sted
- bede dig om at flytte dine penge til en alternativ eToro-konto
- bede dig om at indbetale via en bestemt betalingsmetode eller til en bestemt kryptowallet
- bede dig om din kontoadgangskode eller din kode til 2-faktor-autentificering (2FA)
- bede dig om at oplyse dit fulde kreditkortnummer eller at sende penge
- bede om oplysninger om ikke-eToro-konti
- kommunikere via Telegram
Sikkerhedstrin
For at beskytte din konto anbefaler vi på det kraftigste, at du regelmæssigt følger nedenstående trin. Du bør udføre disse trin oftere, hvis du bemærker mistænkelig adfærd såsom nedsat hastighed, pop op-reklamer eller ændringer på din konto, som du ikke har foretaget.
Trin 1: Anvend 2-faktor-autentificering (2FA)
2-trinsverifikation kræver, at du logger ind både med din adgangskode og en sikkerhedskode, der sendes til din telefon (via SMS eller telefonopkald), hvilket tilføjer et ekstra lag af sikkerhed til din konto. Aktivér 2FA i dine kontoindstillinger. For en hurtig instruktionsvideo skal du klikke her.
Trin 2: Vælg en stærk adgangskode
Oprettelse af en stærk adgangskode kræver længde, en blanding af bogstaver og tal og ingen forbindelse til dine personlige oplysninger. Du må aldig sende din adgangskode via e-mail eller afsløre den for andre. Husk, at eToro aldrig vil sende dig en e-mail for at bede om din adgangskode eller andre følsomme oplysninger.
Trin 3: Beskyt din adgangskode
- Indtast aldrig din adgangskode efter at have fulgt et link i en e-mail fra et websted med dårligt renommé. Gå altid direkte til https://etoroprod.wpengine.com/login.
- Gem ikke din adgangskode i browseren. Hvis andre nogensinde får adgang til din computer, afsløres gemte adgangskoder let.
- Brug aldrig den samme adgangskode på en anden hjemmeside, og skift din adgangskode med jævne mellemrum.
Trin 4: Kontrollér for virusser og malware
Installér pålidelig antivirussoftware på din computer og dine mobile enheder, og indstil dem til at scanne regelmæssigt. Hvis en scanning registrerer mistænkelige programmer eller applikationer, skal du straks følge instruktionerne for sikkert at fjerne dem.
Trin 5: Udfør regelmæssige opdateringer af operativsystemet og browseren
Opdateringer kan også inkluderer vigtige sikkerhedsfix. Sørg for, at du ha sat din computer og dine mobile enheder til at opdatere automatisk, og hvis du får en manuel notifikation omkring en opdatering, sørg for at få opdateret med det samme.
Hvis du får adgang til din eToro-konto via en offentlig computer, skal du gøre følgende:
- Log altid ud af din konto.
- Ryd regelmæssigt formularer, adgangskoder, cache og cookies fra browseren.
Trin 6: Check app-tilladelser
Vær forsigtig med apps, der beder om unødvendige tilladelser. Giv kun tilladelser som er essentielle for appens funktion.
Vores certifikater
FAQ
- Er mine penge sikre på eToro?
-
Ja. eToro drives i overensstemmelse med FCA-, CySEC- og ASIC-bestemmelserne, hvilket betyder, at der er truffet foranstaltninger for at beskytte investorerne. Vores klienters midler opbevares sikkert i de mest sikre banker, og alle deres personlige oplysninger er beskyttet via SSL-kryptering.
Vi tilbyder også en mulighed for at aktivere 2-faktor-autentificering (“2FA”) på din konto som beskrevet ovenfor. 2FA giver et ekstra lag af sikkerhed, som du kan aktivere eller deaktivere i dine kontoindstillinger.
Det er vigtigt at bemærke, at enhver form for handel indebærer risiko. Derfor opfordrer vi altid vores klienter til at foretage ansvarlig handel ved at holde sig informeret, diversificere deres porteføljer og bruge risikostyringsværktøjer.
- Er eToro fup og fidus?
-
Nej. eToro er et velrenommeret firma, som millioner af brugere over hele verden har tillid til. Vi har været førende indenfor fintech-branchen og onlineinvestering siden 2007.
På trods af vores store indsats vil der være folk, som tror, at eToro er et fiduswebsted. Derfor har vi sammensat en liste, der hjælper dig med at undgå konkret svindel, herunder forex- og kryptosvindel. Her er et par ting, du måske bør overveje, før du investerer:
eToro er reguleret: Ikke alle platforme er regulerede. Bestemmelser er indført for at beskytte investorer, så du bør kun handle med regulerede platforme. eToro drives i overensstemmelse med FCA-, CySEC- og ASIC-bestemmelserne.
eToro er helt sikker: Se altid efter sikkerhedsskilte i din browser, før du handler. På eToro opbevares kundernes midler sikret i de sikreste banker, og alle deres personlige oplysninger er beskyttet via SSL-kryptering.
eToro har support døgnet rundt: Supportteamet er tilgængeligt 24 timer i døgnet på handelsdage, hvilket betyder, at eToro-kunder altid har nogen at henvende sig til, hvis de støder på et problem eller har brug for hjælp.
eToro har rigtige brugere: eToro opfordrer sine brugere til at dele deres rigtige navne og billeder for at sikre gennemsigtighed. Desuden er indskydende kunder underlagt en streng verifikationsproces, der sikrer, at de er dem, de hævder at være.
Teknologi og design: Hvis platformen virker for kompleks at bruge, er den sandsynligvis ikke den rigtige for dig. eToros enkle grænseflade tilbyder nogle af verdens førende fintech-instrumenter, onlinelæringskurser, en innovativ mobilapp, et dagligt nyhedsbrev og meget mere. Generelt går svindlere ikke så langt for at gavne deres brugere.
eToro er ofte i pressen: Svindel anmeldes normalt. Tjek online for at se, om der har været anmeldelser fra troværdige kilder om en bestemt platform. Nyhedskilder på topniveau såsom CNBC, TechCrunch og The Telegraph har alle dækket eToros succes i fintech-branchen.
eToro gør sine kunder opmærksomme på risiciene: Enhver form for handel, hvad enten det er traditionel børsmæglerhandel eller CFD-handel (Contract for Difference), indebærer en risiko. eToro opfordrer sine kunder til at træffe sikkerhedsforanstaltninger, og eToro leverer forskellige værktøjer til at reducere risikoen og tilskynder samtidig til ansvarlig handel.
Handel er ikke spil: Selvom der altid er uforudsete hændelser, der kan forårsage et pludseligt skift i et aktivs pris, hvilket resulterer i et tab, er ansvarlige handlende hele tiden informerede og diversificerer deres porteføljer for at reducere risikoen.
Hvorfor nogle mennesker siger, at det er fup og fidus: Regulerede handelsplatforme kan ikke være svindel, da de er underlagt streng overvågning. Handel indebærer en risiko, og nogle mennesker, der mister penge på at handle online, er hurtige til at bebrejde platformen og kalde den “fup og fidus”. Det er en af grundene til, at eToro leverer risikostyringsværktøjer og giver dig mulighed for at hæve penge når som helst.
- Er eToro sikker?
-
Ja. På eToro opbevares kundernes midler sikret i de sikreste banker, og alle deres personlige oplysninger er beskyttet via SSL-kryptering.
- Er eToro et pyramidespil?
-
Nej. Pyramidespil er ulovlige. eToro er et velrenommeret firma, som millioner af brugere over hele verden har tillid til. Vi er reguleret af flere agenturer, herunder Financial Conduct Authority (FCA) i Storbritannien, Cyprus Securities and Exchange Commission (CySEC) og Australian Securities and Investments Commission (ASIC), som forbyder sådanne ulovlige aktiviteter.
- Hvordan kan jeg anmelde mistænkelig aktivitet på min konto?
-
Hvis du nogensinde har mistanke om uautoriseret aktivitet på din konto, bedes du kontakte os med det samme.
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg opdager et sikkerhedsproblem?
-
Hvis du har fundet en sikkerhedssvaghed/sårbarhed i nogen af vores aktiver, opfordrer vi dig til at give os besked og hjælpe os med at holde eToro sikker. Vi kører et Bug Bounty-program på HackerOne for at modtage og registrere indsendte problemer. Indberet dine resultater her https://hackerone.com/etoro. Tak, fordi du hjælper med at holde eToro helt sikker.