2022 har været et vanskeligt år for de finansielle markeder og ikke mindst for investorerne. En galopperende inflation, invasionen af Ukraine, Covid-lockdown i Kina, energikrise og historisk hurtige rentestigninger blandt verdens centralbanker er blot nogle af de udfordringer, som investorerne har kæmpet med i 2022. En cocktail, der tog hårdt på næsten alle aktivklasser, og et år, hvor den typiske diversificering af aktivklasser mislykkedes. Kun få investorer, professionelle eller private, kan rapportere om positive afkast på deres portefølje i 2022.
Den gode nyhed er, at år med store kursfald historisk set er blevet efterfulgt af bedre år med stigninger.
Det er sjældent, at markedet oplever flere år i træk med nedgang, hverken for aktier eller obligationer. Historien er på vores side med en gennemsnitlig årlig stigning på 14 pct. på det danske aktiemarked i det efterfølgende år efter et fald i aktiemarkedet.
I de seneste seks negative årlige afkast siden 2000 har fem af de seks negative afkast været efterfulgt af et år med et tocifret positivt afkast (se graf). Fra 14 pct. i året efter 2016 til 29 pct. året efter 2008 finanskrisen. Det eneste år, der ikke oplevede et efterfølgende positivt år, var i 2001 i kølvandet på teknologiboblen, hvor det efterfølgende år oplevede et fald på 26 pct. Året efter sprang afkastet dog tilbage til 19 pct. i positivt territorium.
Vi ser også et lignende billede på andre aktiemarkeder. Det amerikanske S&P500-indeks, hvor historiske data går tilbage til midten af det 20. århundrede, viser, at indekset har oplevet 21 årlige fald siden Anden Verdenskrig, men at indekset i det efterfølgende år er steget 18 gange (85 pct.).
Men før vi igen kan se et bæredygtigt opsving af markedet, er der flere faktorer, der skal falde på plads.
For det første skal markedet se et vedvarende fald i inflationen, som vil medføre at investorerne kan se enden på renteforhøjelserne og ligefrem begynde at skimte rentenedsættelserne i horisonten. Og helst allerede i år.
eToros egen inflationstracker viser, at det underliggende prispres er ved at aftage. Vi har set hvordan inflationen er aftagende i USA siden juli og senest siden november i Europa. Spørgsmålet er, hvor hurtigt inflationen vil aftage og komme ned mod centralbankernes mål på 2 pct. Den lavere inflation og den fortsatte økonomiske afmatning vil åbne op for lavere renter – rentemarkedet forventer, at Fed vil gennemføre den første rentenedsættelse sidst på året
Men for at et bæredygtigt markedsopsving virkeligt kan manifestere sig, skal vi også se, at en forestående recession bliver mild og kortvarig, mens virksomhederne fastholder deres indtjeningsforventninger. Det har markedet endnu til gode at se. Vi vil få mere klarhed i løbet af regnskabssæsonen for fjerde kvartal, som for alvor starter i februar.
Hvis vi skal tro Mark Twains vise ord: “Historien gentager sig ikke – men den rimer”, har 2023 de historiske forudsætninger for at blive et positivt år for det danske aktiemarked.
Det danske aktiemarkeds årlige fald og det efterfølgende års afkast
Kilde: Nasdaq OMX Nordics, eToro analyse. Anm: Afkast baseret på OMXC20 frem til 2016 og OMXC25 derefter.
Om eToro
eToro er en investeringsplatform der giver folk mulighed for at øge deres viden og velstand som en del af et globalt investeringsfællesskab af investorer. eToro blev grundlagt i 2007 med en vision om at åbne de globale markeder, så alle kan handle og investere på en enkel og gennemsigtig måde. I dag er eToro et globalt fællesskab med mere end 30 millioner registrerede brugere, der deler deres investeringsstrategier; hvor alle kan følge de mest succesfulde investorers tilgange. Platformen er enkel og derfor kan brugerne nemt købe, holde og sælge aktiver, overvåge deres portefølje i realtid og handle, når de vil.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.