Spændingerne i banksektoren hjælper Fed med at bekæmpe den ellers stædige inflation

Fed-chef Jerome Powell hævede torsdag den amerikanske styringsrente med 0,25 procentpoint til 4,75-5 pct. og sendte dermed et budskab til markederne om ikke at bekymre sig for meget om tilstanden i det amerikanske banksystem. Det er også tydeligt, at Fed stadig er bekymret for forhøjet inflation – noget, som markederne ellers havde lagt på hylden, efter at der opstod spændinger i banksektoren på trods af den seneste amerikanske inflationsmåling på 6 pct.

Der har ellers været stor usikkerhed om, hvor Feds beslutning ville lande. De seneste sejlivede inflationsmålinger, stærke arbejdsløshedstal og spændinger i banksektoren forøgede usikkerheden for prognoserne. Først med lukningen af Silicon Valley Bank og Signature Bank. Derefter en redningspakke på 30 mia. dollar fra en gruppe af de største amerikanske banker til First Republic Bank. Og senest UBS’ tvangsægteskab med Credit Suisse i sidste weekend. Inden problemerne i banksektoren opstod, var markedets prognoser, at renten ville blive hævet med 0,50 procentpoint. Derefter sprang prognoserne til, at Powell ville holde en pause med det pengepolitiske værktøj. I sidste ende hævede Fed renten med 0,25 procentpoint, og dermed endte renteniveauet på det højeste i USA siden 2007.

Feds beslutning om at hæve renten er på nogle måder en god nyhed, fordi det viser, at Fed ser spændingerne i banksektoren som bankspecifikke og ikke systemiske for hele sektoren. I betragtning af den nuværende nervøsitet på markedet kunne næsten ethvert træk fra Fed imidlertid tolkes som ‘bearish’. Udmeldingen om en rentepause ville have undermineret Feds tidligere kommunikation og fået investorerne til at frygte, at centralbanken havde viden om banksektorens tilstand og bekymret for et chok til banksystemet. Forhøjelsen er derfor et vigtigt tillidsvotum i investorernes øjne, og det kan tage toppen af frygten.

Fed får en hjælpende hånd fra strammere kreditvilkår

Spændinger i banksektoren er med til at stramme de globale kreditvilkår, med banker der bliver mere forsigtige med at låne penge ud og virksomhederne mere forsigtige med at optage lån. Bankernes udlånsstandarder på begge sider af Atlanten er allerede på det højeste niveau uden for en recession i nyere tid. Dette vil kun accelerere yderligere nu. For det første er bankerne blevet mere bekymrede og ønsker at beskytte deres likviditet og kvaliteten af deres udlån. Og for det andet i forventning om en kommende stramning af lovgivningen, især for mindre regionale amerikanske banker.

Bankernes stramning af udlånsstandarderne er en klar ledende indikator for udlånsvolumen. En reduktion af kredit-tilgængeligheden medfører en afmatning i den økonomiske vækst, hvilken hjælper til bekæmpelsen af den ellers sejlivede inflation. En stramning af de finansielle vilkår har på den måde den samme effekt som en kraftig stigning i centralbankens styringsrente. Dermed gør stramningerne en del af Feds arbejde med at bekæmpe inflationen. Selvom effekten på nuværende tidspunkt er særdeles usikker. Men vi forventer, at de seneste ugers spændinger i banksektoren vil fremskynde den økonomiske afmatning, sænke obligationsrenterne og fremskynde afslutningen på den rentecyklus, som vi oprindeligt så senere i år.

Markedsforventningerne til det næste Fed-rentemøde i begyndelsen af maj er delt med ca. 70 pct. for at Powell er færdig med rentecyklussen og med ca. 30 pct. for en renteforhøjelse på yderligere 0,25 procentpoint. Hvis markedsforventningerne er en pålidelig guide for fremtiden, kan vi forvente at se den første rentenedsættelse i sensommeren.

Hvad betyder det for privatinvestorerne?

Den økonomiske afmatning vil medføre stigende indtjeningspres på især de cykliske sektorer, som cykliskforbrug, industri og materialer. Mens de mere defensive sektorer som stabile forbrugsvarer-, energi- og sundhedssektorens, kan blive mere forskånet.

Samtidig vil reduktionen af styrings- og obligationsrenterne lette presset på værdiansættelserne. Det vil medføre bedre betingelser for specielt de mere rentefølsomme vækstaktier, og vi er mere positive over for ’big tech’. Kombinationen af hurtigere økonomisk opbremsning og lavere renter gør også banker mindre attraktive – ikke så meget på grund af de aktuelle bekymringer i sektoren, som vi forventer vil være bankspecifikke.

eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.

eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.

Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.