‘Januar-barometeret’ peger i den rigtige retning

‘Januar-barometeret’ siger, at ’som det går januar, går det også året’. Det betyder, at afkastet i årets første måned bestemmer afkastet for hele året. Denne sæsonbestemte tendens blev opdaget af Yale Hirsh, skaberen af Stock Trader Almanac, helt tilbage i 1972.

I de seneste par år har ‘januar-barometeret’ vist sig at være en pålidelig indikator. I januar 2022 var der store negative afkast på de fleste markeder, og vi husker alle, hvordan året også sluttede med betydelige tab. Senest, i januar 2023, var vi vidne til et stærkt rally blandt de store tech-navne, som også blev årets store vindere.

Men hvis vi ser tilbage i historien, er ’januar-barometeret’ mindre præcist og kun delvist korrekt. I de sidste 51 år siden 1972 har en positiv januar ført til et positivt år i omkring 60 pct. af tilfældene. Mens et negativt afkast i januar kun i en tredjedel af tilfældene også endte året i rødt. Mens disse tekniske forhold kan give os en smule retning, er virkeligheden, at korrektioner og markedsopsving kan ske når som helst.

Men hvis vi skal tro barometeret, kan 2024 blive et godt år. Januar viste en solid start på året, hvor de store tech-navne og USA fortsat førte an, mens Europa og Danmark haltede lidt bagefter trods en positiv måned. S&P500 nåede et nyt ‘all-time high’ på 4.928, og overgik dermed den tidligere rekord fra december 2021. Det er godt nyt for investorerne, for nye højder avler typisk nye højder.

Januars afkast på 1,6 pct. var også et stykke over det langsigtede gennemsnit på 1,3 pct. og tæt på 20 pct. på årsbasis. Selvom vi ser 2024 som et godt år for aktier, ser vi ikke en gentagelse af de imponerende gevinster fra det amerikanske marked i 2023. Efter sidste års stigninger er de amerikanske værdiansættelser blevet godt udstrakt, og S&P500-indekset handles nu til en Price/Earnings-multipel på 20x. Det er over både det fem- og tiårige gennemsnit på 19x og knap 18x.

Men to kritiske faktorer er støttende for markedet i år. For det første, lavere inflation og kommende rentenedsættelser fra verdens centralbanker. Selvom både Fed og ECB valgte at holde renten i ro i forrige uge, tyder deres retorik på, at vi kan se nedsættelser i løbet af dette halvår. Markedet indpriser rentesænkninger i USA på 1,25 pct.-point i løbet af 2024, og med ECB, der forventes at følge i deres fodspor.

Den anden faktor er en økonomisk blød landing, hvor amerikanske og europæiske selskaber igen ser indtjeningsvækst efter sidste års ‘indtjeningsrecession’. Konsensusestimaterne peger på en samlet amerikansk indtjeningsvækst på 10 pct. i år, mens Europa forventes at se et opsving i indtjeningsvæksten i løbet af årets anden halvdel.

Vi håber, at ‘januar-barometeret’ er med os i år.

 

eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.

eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.

Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.