Investorerne er i sommerhumør

På trods af høgeagtige toner fra den amerikanske centralbank og en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank i sidste uge, er både private og professionelle investorer i sommerhumør.

Den seneste måling fra den amerikanske forening for privatinvestorer (AAII) viser at, privatinvestorerne nu er overvejende ’bullish’ – altså optimistiske. I maj var det kun 29 pct. af privatinvestorerne, der var optimistiske for aktiemarkedets udvikling over de næste seks måneder. En del under det historiske gennemsnit på 38 pct. Men de seneste gode takter på aktiemarkeder har nu ændret stemningen. I den seneste måling fra sidste uge svarer 45 pct., at de nu er optimistiske eller ’bullish’. Samtidig er de pessimistiske (‘bearish’) investorer faldet til det laveste niveau siden juli 2021.

De gode takter kommer i kølvandet på, at det amerikanske S&P500-indeks steg til 4.300-niveauet, og oplevede en stigning på 20 pct. fra bunden i oktober sidste år – dermed teknisk set gik ind i et bull-marked. Samtidig har vores hjemlige OMXC25-indeks leveret endnu bedre afkast og er nu steget med næsten 30 pct. siden september 2022.

Det amerikanske marked er i høj grad drevet af de syv store tech-navne, Amazon, Apple, Google, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla, mens de resterende 493 aktier over en bred kam stort set har ligget fladt. Men vi begynder også at se, at det positive momentum spreder sig til det bredere marked, hvilket gavner cykliske aktier og small-cap-aktier. Det amerikanske small-cap-indeks Russell 2000 er steget med ca. 8 pct. siden begyndelsen af juni.

Kursstigningerne på tech-navnene er godt nyt for privatinvestorerne, som netop er stærkt eksponeret over for disse. eToros seneste Retail Investor Beat undersøgelse viser, at 46 pct. af de danske privatinvestorer er eksponerede over for teknologisektoren. Vi ser en lignende eksponering blandt de amerikanske og globale privatinvestorer. Samtidig er top 10-aktierne blandt de danske eToro-brugere netop nogle af de tech-aktier, der har leveret de stærkeste afkast. Med disse stærke afkast er det ikke underligt, at mange privatinvestorer nu er mere ‘bullish’ end nogensinde siden november 2021.

Et stemningsskifte kan også ses blandt professionelle og institutionelle investorer. I løbet af foråret har vi set skeptiske investorer blive stadig mere undervægtede i aktier og øget kontantallokering i forventning om, at den længe ventede økonomiske afmatning ville indfinde sig. Men selskabernes indtjening har vist sig at være ‘bedre end frygtet’, og økonomierne har været overraskende modstandsdygtige. Med det positive momentum og den gode stemning er det for smertefuldt at vente på sidelinjen, og vi er begyndt at se investorer kapitulere for at indhente markedet. NAAIM-indekset, som måler hedge-fondenes eksponering mod aktier, er vendt fra 54 pct. i slutningen af maj til 82 pct. i sidste uge.

Investorstemning skiftet og de stærke tech kursstigninger støtter det bredere marked for nu. Men i takt med, at de fleste i markedet begynder at blive positive, er der færre investorer der kan følge efter. Og den økonomiske afmatning er heller ikke aflyst, men blot forsinket.

De privatinvestorer, der er blevet stærkt koncentreret i enkelte aktier eller sektorer som følge af betydelige kursgevinster, kan benytte den gode stemning til at hjemtage nogle af gevinsterne. Det kan give mulighed for at sprede sig lidt bredere på markedet og bedre modstå potentielle tilbageslag, der kan opstå når stemningen igen bliver mere ‘bearish’.

 

eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab. 

eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.

Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.