Det nye år har bragt et frisk pust af optimisme til aktiemarkedet og et ’everything-rally’, hvor priserne på de fleste aktier er steget på trods af den stadig eksisterende udsigt til flere renteforhøjelser fra Fed, ECB og Nationalbanken. S&P500 er steget med 7 pct. siden årets begyndelse, mens det rentefølsomme teknologi-indeks Nasdaq har genvundet 14 pct. På de mere hjemlige markeder er det brede europæiske Eurostoxx600, godt hjulpet af Kinas genåbning, oppe med 8 pct. I mellemtiden er OMXC25 steget med 3 pct. siden årets begyndelse. Disse stigninger er hjulpet godt på vej af investorernes FOMO (fear of missing out) og deres ophobning af kontanter på sidelinjen.
Den seneste eToro Retail Investor Beat-undersøgelse viser, at danske privatinvestorer har mange kontanter på sidelinjen. Næsten en fjerdedel (24 pct.) af de privatinvestorer, der investerede mindre i de foregående måneder, svarer, at de gjorde det for at forberede sig på et kommende bull-marked. Imens angav 61 pct. af danskerne, af de havde kontanter i deres portefølje, mod blot 39 pct. i kvartalet forinden.
Det store spørgsmål for investorerne fortiden er, hvornår det er det bedste tidspunkt at købe aktier. Mange investorer oplever FOMO. Dette udtryk bruges om frygten for at gå glip af noget vigtigt – ofte i forbindelse med sociale medier. Men på aktiemarkedet kan investorer også lide af FOMO. Investorerne har FOMO for at gå glip af det næste rally, der kan give betydelige gevinster. FOMO’en giver ekstra næring til markedet, når kurserne er på vej op, fordi mange af de investorer, der tidligere ventede på sidelinjen, nu springer ind i frygt for at ‘miss out‘ på det næste rally.
Den positive markedsstemning understøttes af fundamentale forhold, med de indkomne data fra USA og Europa, som viser, at risikoen for en dyb og langvarig recession er mindsket, mens inflationen er på retræte. Beskæftigelsen i den amerikanske økonomi er fortsat stærk, antallet af ledige stillinger, der skal besættes, er stigende, og arbejdsløsheden har nået det laveste niveau siden 1969. Samtidig har de faldende energipriser udskudt den økonomiske afmatning i Europa. Mens centralbankerne frygter, at den gode stemning på markederne vil give næring til den inflation, som de har arbejdet hårdt for at bekæmpe, tager investorerne godt imod de positive nyheder.
S&P500’s stigning på 6,2 pct. i januar er også den næstbedste januar i indeksets historie (kun overgået af 2019). Det er opmuntrende, at ’som januar går, så går året’ er tilfældet i over 70 pct. af tiden for S&P500. ’Januar-effekten’ giver normalt særligt positive afkast for de aktiver, der underpræsterede i det foregående år, hvilket vi også ser nu. Crypto, tech-selskaber og kinesiske aktier er de største vindere, mens sidste års stærke dollar er faldet tilbage, og råvarer er på tilbagetog.
Hvis de gode fundamentale forhold med lavere inflation og ’mindre end frygtet’ økonomisk afmatning og pres på virksomhedernes indtjening fortsætter, kan FOMO blandt investorerne blive mere fremherskende og resultere i en forlængelse af det nuværende rally.
Baggrund – eToro Retail Investor Beat undersøgelse
Retail Investor Beat er en global kvartalsvis undersøgelse, der afsøger de emner, der påvirker privatinvestorernes investeringsbeslutninger og deres syn på økonomien, de finansielle markeder og deres investeringer. Undersøgelsen er foretaget blandt 10.000 privatinvestorer i 13 lande, herunder 500 i Danmark.
Om eToro
eToro er en investeringsplatform der giver folk mulighed for at øge deres viden og velstand som en del af et globalt investeringsfællesskab af investorer. eToro blev grundlagt i 2007 med en vision om at åbne de globale markeder, så alle kan handle og investere på en enkel og gennemsigtig måde. I dag er eToro et globalt fællesskab med mere end 30 millioner registrerede brugere, der deler deres investeringsstrategier; hvor alle kan følge de mest succesfulde investorers tilgange. Platformen er enkel og derfor kan brugerne nemt købe, holde og sælge aktiver, overvåge deres portefølje i realtid og handle, når de vil.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.