Vi er nu halvvejs igennem september, en måned, der er kendt for sin historiske svaghed i markederne. Vi har analyseret det månedlige kursafkast for 15 globale aktieindeks og det toneangivende danske indeks. Typisk har september ikke været god for de globale markeder med et gennemsnitligt fald på 1,1 pct., og ingen af de analyserede markeder har positivt afkast i denne måned. På det danske marked er denne effekt endnu mere udbredt med et gennemsnitligt fald på 1,7 pct. i september siden 1997. Men hvert år er naturligvis unikt og gennemsnitstal kan være misvisende.
Så hvad ligger der bag denne såkaldte ‘september-effekt’? Med august, der er den store sommerferiemåned på den nordlige halvkugle, vender mange institutionelle investorer tilbage fra ferie i september, og efter en sæson med relativt lav handelsaktivitet, trækker sig ud af positioner for at rebalancere porteføljerne. Så meget som 85 pct. af de globale aktiver forvaltes på den nordlige halvkugle. Desuden afslutter mange amerikanske fonde deres regnskabsår i september, hvilket kan føre til lukning af positioner med tab pga. af skat. Stemningen blandt investorerne spiller også en rolle, idet der oftest udvises ekstra forsigtighed i september på grund af de historiske resultater, hvilket skaber en selvopfyldende profeti.
Men i år kan den svage ’september-effekt’ være fremrykket til august. Historien tyder på, at september har tendens til at være mindre svag, hvis den følger efter en svag august. S&P500 oplevede en tilbagetrækning i august med et fald på 5 pct. i løbet af måneden og lukkede 2 pct. lavere. Det danske marked faldt med 4 pct. i august. En tilbagetrækning der blev udløst af tredobbelt slag til de globale markeder. i) Højere obligationsrenter efter Fitchs nedgradering af USA’s kreditværdighed fra AAA til AA+ og det amerikanske finansministeriums plan om at udstede gæld for 1.000 mia. dollars. ii) Stigende oliepriser efter Saudi-Arabiens produktionsnedskæring. iii) Bekymringer for vækst og gæld i Kina, med deflation og rentenedsættelser.
Det var en tiltrængt tilbagetrækning, efter at S&P500 havde leveret positive afkast i de foregående fem måneder og 18 pct. siden årets begyndelse.
Efter en svagere august kan ’september-effekten’ blive overvundet i år, og vi bekymrer os ikke om denne tekniske sæsontendens. Samtidig mener vi, at markedet fortsat er fundamentalt understøttet med forventet indtjeningsvækst blandt amerikanske selskaber, en faldende inflationstrend og renter, der sandsynligvis har toppet.
Teknisk er vi nu også ved at være igennem det typisk svagere sommerhalvår. Historisk har de globale aktieindeks haft et gennemsnitligt månedligt afkast på blot 0,1 pct. fra maj til oktober, hvor tre måneder har haft negative afkast. Til sammenligning viser historien et månedligt afkast på 1,2 pct. fra november til april og ingen måneder i rødt. Vi ser en lignende tendens for det danske marked.
Dermed kan potentielle markedssvagheder i september også ses som en mulighed for at positionere sig til den typisk stærkeste sæson.
Kilde: Nasdaq, Refinitiv, eToro analyse.
Anm: Danmark er baseret på OMXC20, mens globalt er S&P500, Nasdaq, Willshire small caps, TSX, FTSE 100, FTSE 250, DAX, CAC, SMI, FTSE MIB, IBEX, Hang Seng, Nikkei, KOSPI, ASX. Tidsserierne er afhængig af tilgængelighed, med start fra 1950-1997 til 2022.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.