Den globale regnskabssæson for tredje kvartal skydes i gang på fredag med den amerikanske storbank JP Morgan. I løbet af den næste halvanden måned vil vi kunne vurdere, hvordan selskaberne har leveret i tredje kvartal, og om de er på vej til at leve op til deres guidance for hele året. Den danske regnskabssæson starter samme dag, med forsikringskoncernen Tryg, der præsenterer sine resultater. Sæsonen bliver en vigtig markedstest og kan være et positivt realitetstjek for de ellers lidt nedslåede markeder på det seneste.
I USA kan den kommende indtjeningssæson signalere afslutningen på de sidste tre kvartalers ‘indtjeningsrecession’, der har været kendetegnet ved flad til negativ indtjeningsvækst. Analysehuset Refinitiv, der indsamler analytikernes estimater, forudser en beskeden, men positiv indtjeningsvækst på 2 pct. for S&P500-selskaberne i tredje kvartal sammenlignet med sidste år. Hvis vi ser bort fra energisektoren, som står over for et fald på -35 pct., er konsensus en indtjeningsvækst på 7 pct. for indekset. Ifølge analytikernes konsensus kan det kommende kvartal blive efterfulgt af et fjerde kvartal og 2024 med tocifrede vækstrater.
Tech-relaterede sektorer fører an i sæsonen. Kommunikationstjenester, som omfatter selskaber som Alphabet (Googles moderselskab) og Meta-platforms, forventes at øge indtjeningen med 34 pct. Samtidig forventes cykliske forbrugsvarer at levere den næsthøjeste vækst på 23 pct., godt hjulpet af online-giganten Amazon. Derudover har der været opjusteringer fra AI-lederen Nvidia til Intel. Vi ser en forbedring i indtjeningen blandt mange tech-selskaber, der er drevet af omkostningsbesparelser, der styrker deres eller høje marginer yderligere.
I det omfang selskaberne leverer på forventninger, vil det understøtte de stærke aktiegevinster i år og tage noget af presset af de høje værdiansættelser, som primært har drevet dette års opsving.
Mens USA er på vej ud af ‘indtjeningsrecessionen’, er Europa knap halvvejs igennem. Kontinentet flirter med en recession, og dette kan blive det andet kvartal i træk med negativ indtjeningsvækst. Refinitiv anslår, at indtjeningen blandt de europæiske Stoxx600-selskaber falder med -11 pct. Indeksets indtjening tynges stærk af energi- og råvaresektorerne, hvor indtjeningen forventes halveret fra sidste år, hvor de næsten stod for en tredjedel af indtjeningen. Modsat forventes Europas dominerende finanssektor at føre an med en vækst på 21 pct., hjulpet på vej af en højere styringsrente fra Den Europæiske Centralbank.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.