Markedet kan snart være færdig med at tale om den amerikansk inflation
Den amerikanske inflation fortsætter med at aftage i et gradvist tempo. Dette er præcis, hvad Fed ønsker at se. Den samlede inflation faldt i april til 4,9 pct. fra 5,0 i marts. Mens kerneinflationen faldt fra 5,6 pct. til 5,5 pct. De gode inflationsnyheder fortsatte med torsdagens amerikanske producentpriser (PPI) for april, der er viste et bedre end forventet fald til 2,3 pct., ned fra 2,7 pct. i marts.
Inflationen er stadig høj, og arbejdet er langt fra gjort. Men den bevæger sig i den rigtige retning, og giver Fed tryghed, at den stramme pengepolitik virker. Det understøtter, at Feds seneste rentestigning til 5 – 5,25 pct. intervallet kan være den sidste og stramningscyklussen bliver sat på pause herfra. Med inflationen, der aftager i et sundt tempo, synes ‘en blød landing’ af økonomien stadig mulig.
Mens inflationen i Europa har vist sig at være mere stædig og vil være længere tid om at falde tilbage til normalniveauerne, er den amerikanske inflation formentligt ikke noget, som markedet vil tale om på den anden side af sommeren.
De amerikanske selskabers Q1-resultater ‘slår‘ forventningerne
Vi er næsten igennem den amerikanske Q1-regnskabssæson, med ni ud af ti S&P500-selskaber, der har offentliggjort deres resultater for første kvartal af 2023. Investorerne kan ånde lettet op, med selskaber, der endnu engang har undgået den længe frygtede ‘indtjenings-kløft’.
Ifølge analysehuset Refinitiv, har 77 pct. af de selskaber, der har offentliggjort resultater, rapporteret en indtjening, der ‘slår‘ forventningerne. Samlet set har S&P500-selskaberne rapporteret en indtjening, der ligger 7 pct. over forventningerne, og 10 ud af indeksets 11 sektorer har overrasket positivt.
Q2-kvartalet bliver den næste store test. Refinitiv forventer, at indtjeningen i Q2 vil falde med -6 pct., før det senere på året vender tilbage til positivt territorium med 1 pct. i Q3 og hele 9 pct. i Q4-kvartalet. Men der er usikkerhed forbundet med disse skøn, med et 2023 makromiljø påvirket af uro i banksektoren, stædig inflation, høje renter, økonomisk afmatning og uklarhed om det amerikanske gældsloft.
Den næste store udfordring – det amerikanske gældsloft
USA’s statsgæld nærmer sig gældsloftet på 31,4 billioner dollars, og staten kan løbe tør for likvider allerede omkring den 1. juni. Joe Biden og lederne i Kongressen mødes i denne uge for at finde en løsning.
Med den nuværende kurs er den amerikanske stat kun få uger fra ikke at kunne betale sine regninger. Men aktiemarkedet har endnu ikke reageret. Derimod ser vi på obligationsmarkedet, at forsikring mod en amerikansk default (CDS’er) er steget betydeligt over de sidste par uger. Forsikringen er nu dyrere end for lande som Grækenland, Mexico og Brasilien, som ellers tidligere har misligholdt deres forpligtelser og har en ‘kredit score’, der er lavere end USAs.
Det giver to udfordringer. Med Demokraternes og Republikanernes temmelig fastlåste positioner er der kortsigtet risiko for, at der ikke opnås enighed for forhøjelse af gældsloftet. Dette vil betyde, at staten ikke er i stand til at betale sig forpligtelser. En misligholdelse af verdens største aktivklasse vil skabe betydelig uro på de finansielle markeder. Men det er også det mest usandsynlige scenario.
Et mere sandsynligt scenario er en midlertidig løsning, hvor gældsloftet hæves indtil september, når Kongressen beslutter budgettet for næste år. Et mere langvarigt og bæredygtigt gældsloft kan derved rulles ind i budgetdrøftelserne. Men det betyder også, at republikanerne kan presse regeringen til at skære budgetudgifterne. På lidt længere sigt vil færre offentlige udgifter give support til en økonomisk afmatning eller en recession, som vi ser komme før eller siden.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.