Danske privatinvestorer er rigtig glade for danske aktier – og det er ikke så mærkeligt med en række fantastiske selskaber på den danske børs. Ifølge eToros seneste Retail Investor Beat-undersøgelse angiver hele 69 pct. af danskerne, at de er investeret i deres hjemmemarked. Det er langt den højeste andel blandt de 12 lande i undersøgelsen.
Undersøgelser viser også, at danskerne primært holder sig til europæiske og amerikanske aktier. Imens er de mere ‘fjerne’ markeder som Japan (EWJ), Kina (MCHI) og generelt Emerging Markets (EEM) blandt de mindre populære investeringsdestinationer. Dette er ikke unikt for danskerne, og vi ser den samme tendens til lav eksponering mod disse markeder blandt alle undersøgelsens lande.
Med det amerikanske aktiemarked, der udgør op mod halvdelen af verdens markedsværdi, og Europa som region, der står for ca. 15 pct., er det kun naturligt, at disse markeder har størst fokus og udgør størstedelen af de fleste porteføljer. Men hvis vi ønsker en globalt diversificeret portefølje, må vi ikke glemme de andre lande og regioner.
For eksempel har Kina verdens næststørste aktiemarked – der stadig kun er omkring en ottendedel af det amerikanske. Japan og Indien er henholdsvis det tredje- og fjerdestørste aktiemarked i verden.
Nogle af disse markeder dominerer også med både befolkning og økonomisk vækst og vil kun spille en stadig større rolle, i takt med at deres økonomiske produktivitet nærmer sig de vestlige økonomier. For eksempel vil nogle af disse landes økonomiske vækst være betydelig stærkere end USA’s og Europas i år. Mens den amerikanske økonomi forventes at vokse med omkring 2,7 pct. og eurozonen med under 1 pct., står Emerging Markets som helhed til at vækste med 4,2 pct. Et land som Indien står til en vild økonomisk vækst på hele 6,8 pct.
Nogle af disse markeders mangeårige underperformance i forhold til især det amerikanske marked gør dem også mere attraktivt værdiansat. Men der er stor variation på tværs af markederne. Fra Indiens høje værdiansættelser, der næsten matcher det ‘dyre’ amerikanske, til de billigere japanske og kinesiske markeder. Selv med Japans Nikkei225-indeks’ (JPN225) stærke kursstigninger på over 50 pct. siden starten af 2023 er dets værdiansættelser stadig kun halvt så høje som USA’s. Imens er Kina’s (CHINA50) værdiansættelser blevet godt presset efter de sidste års underperformance og manglende popularitet blandt institutionelle investorer.
Der er selvfølgelig også risici ved at investere i disse ‘fjerne’ markeder. Politisk ustabilitet øger uforudsigeligheden, mens mindre regulering typisk betyder begrænset gennemsigtighed i selskaberne. Derudover er der en ret håndgribelig og betydelig valutarisiko i forhold til de fleste investorers hjemmevaluta.
Men for investorer, der ønsker at diversificere sig mod hele verdensøkonomien, er det svært at komme uden om disse store markeder, som vil udgøre en stadig større del af den globale økonomi. Samtidig kan disse markeders lavere korrelation med de amerikanske og europæiske markeder også tilføje en vis risikospredning til den samlede investeringsportefølje.
eToro er en investeringsplatform med flere slags aktiver. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Investering indebærer risiko for tab.
eToro er reguleret i Europa af Cyprus Securities and Exchange Commission, autoriseret og reguleret af Financial Conduct Authority i Storbritannien og af Australian Securities and Investments Commission i Australien.
Denne meddelelse har kun et informations- og uddannelsesformål og bør ikke betragtes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden hensyntagen til en bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav til fremme af uafhængig research. Henvisninger til tidligere eller fremtidige udvikling for et finansielt instrument, indeks eller et sammensat investeringsprodukt er ikke og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for udviklingen i fremtiden. eToro laver ikke fremstillinger og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af i denne meddelelse.