Federal Open Market Committee (FOMC) mødes to dage i træk, den 21.-22. september–, hvor investorerne i slutningen vil have et bedre billede af Feds plan for fremtidige renter og dens udsigter for køb af aktiver.
Sidste FOMC-møde
I midten af august blev protokollen fra FOMC-mødet i juli offentliggjort. I referaterne var der en indikation om, at hvis økonomien udviklede sig som forventet, ville det være passende at begynde at overveje at indsnævre aktivkøb.
Den erklærede: ”Når man ser fremad, bemærkede de fleste deltagere, at forudsat at økonomien udviklede sig bredt, som de havde regnet med, vurderede de, at det kunne være passende at begynde at reducere tempoet for køb af aktiver i år, fordi de så udvalgets ‘betydelige yderligere fremskridt’-kriterium som opfyldt med hensyn til prisstabilitetsmålet og tæt på at være opfyldt med hensyn til det maksimale beskæftigelsesmål.”
Den nøjagtige tidsramme blev dog ikke aftalt. Selvom nogle medlemmer af FOMC så muligheden for at indsnævre aktivkøb i de kommende måneder, forudsiger andre, at det kun ville ske i det kommende år.
Deltagerne i mødet bemærkede også, at selv når det er besluttet at reducere indkøb af aktiver, er det vigtigt at understrege “fraværet af en mekanisk sammenhæng mellem tidspunktet for nedtrapning og en eventuel stigning i målintervallet for den føderale fondsrente.”
Betydningen af FOMC og centralbankernes rapporter
FOMC-mødet samt andre store centralbankernes rapporter er vigtige begivenheder for investorer. Ændringer i renter kan påvirke realkreditlån, daglån, valutakurser m.m. Derfor følges enhver pengepolitisk erklæring, tale, pressemøder eller enhver anden erklæring fra centralbankernes direktører alle tæt af investorer, der gerne vil analysere, hvad erklæringen kan betyde for fremtidige politikker.
Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at analytikere følger og undersøger hvert eneste ord fra globale centralbanker – forsøger at få selv den mindste indsigt.
Tag for eksempel en pengepolitisk erklæring udgivet af Reserve Bank of Australia (RBA) i juli 2021, hvor sletningen af tre ord fra en tidligere erklæring fik mange til at løfte et øjenbryn. I tidligere erklæringer udtalte RBA-direktør Philip Lowe, at en forhøjelse er “ikke er usandsynlig før tidligst i 2024.” I erklæringen fra juli droppede han dog ordene “tidligst”, og sætningen var ganske enkelt, at en forhøjelse “er usandsynlig før 2024”. Finansielle kommentatorer, der fulgte disse udsagn, formodede, at det, der tidligere havde været et løfte fra direktør Lowe om at beholde satserne, som de var indtil 2024, nu blot var en prognose for, hvordan han så tingene udspille sig, men bestemt kunne ændre sig.
Formål med centralbanker
Mens hver centralbank definerer sin mission en smule forskelligt, er der fællesnævnere.
Et af centralbankernes hovedmål er at sikre, at valutaen er stabil og bevarer sin værdi. Et andet mål er at fastsætte politikker, der fremmer økonomisk vækst og fuld beskæftigelse.
For at nå disse mål mødes centralbankudvalg på forskellige tidspunkter af året for at træffe beslutninger om pengepolitik. F.eks. mødes FOMC otte gange om året. Derudover fastsætter Den Europæiske Centralbank, Bank of Canada og Bank of England også deres renter otte gange om året, hvorimod Reserve Board i Australien fastsætter sine renter elleve gange om året.
En travl måned med centralbankrapporter
Forskellige centralbankers rapporter har i september 2021 allerede set dagens lys. Den 7. september offentliggjorde Reserve Bank of Australia sin kursopgørelse. Den 8. september offentliggjorde Bank of Canada sin kursopgørelse, og samme dag vidnede Bank of Englands direktør, Andrew Bailey og det pengepolitiske udvalgs medlemmer foran det britiske parlaments finansudvalg. Den 9. september offentliggjorde Den Europæiske Centralbank sin monetære opgørelse efterfulgt af et pressemøde afholdt af ECB’s formand, Christine Lagarde.
RBA står fast på renten
I sin pengepolitiske beslutningserklæring udtalte Reserve Bank of Australias direktør, Philip Lowe, at bestyrelsen havde besluttet at fastholde den korte rente, også kendt som “kontantrentemålet”, på 0,1 %, og renten på Exchange Settlement-saldi på 0 %. Desudenville de fortsætte målet på 0,1 % for den australske statsobligation i april 2024 og købe statspapirer til en værdi af 4 milliarder AUD om ugen, som minimum indtil midten af februar 2022.
Beslutningen om at reducere køb af statsværdipapirer fra 5 milliarder AUD til 4 milliarder AUD begyndende i september blev bekendtgjort i august 2021 pengepolitisk beslutning. I denne seneste erklæring vil indkøb med en kurs på 4 milliarder AUD om ugen dog fortsætte som minimum indtil februar i modsætning til novemberdatoen nævnt i sidste måneds erklæring.
Lowe nævnte også, at Delta-udbruddet vil bremse den økonomiske vækst, men ikke vil afspore den. Prognosen for økonomisk vækst er imidlertid stadig uklar.
Den umiddelbare indvirkning på RBA’s erklæring var, at Aussie-dollaren steg med nyheden om den planlagte reduktion af obligationskøb, men disse gevinster gik tabt, efter at banken gentog, at der skulle være meget højere inflation for at kunne hæve renten.
Bank of Canada
I dets kursopgørelse nævnte Bank of Canada (BoC), at det globale økonomiske opsving fortsætter i andet kvartal og med solid fart i tredje kvartal, men forstyrrelser i forsyningskæden og stigende Covid-19-tilfælde kan forhindre fortsat fremgang. Selvom den canadiske økonomis andet kvartal var svagere end forventet, sås de dårlige resultater ikke i alle sektorer. BoC forventer, at økonomien styrkes i sidste halvdel af 2021, men en stigning i Covid-19-sager og flaskehalse i udbuddet kan forhindre opsvinget.
Styrelsesrådet for BoC vurderede, at den canadiske økonomi: “har en betydelig overskydende kapacitet, og at opsvinget fortsat kræver ekstraordinær pengepolitisk støtte” og besluttede dermed at fastholde sit mål for dagskursen på 0,25 % kaldet den nedre grænse. Rådet forudsagde, at denne sats vil fortsætte indtil anden halvdel af 2022, når “den økonomisk nedgang absorberes”, og inflationsmålet på 2 % nås. BoC vil også fortsætte sit kvantitative lempelsesprogram ved at købe obligationer til en pris på 2 milliarder dollar (CAD) om ugen.
Den umiddelbare virkning af denne erklæring var, at det S & P/TSX-sammensatte indeks faldt 64 point, og “loonien”, som er et kaldenavn for den amerikanske dollar kontra det canadiske dollar valutapar (USDCAD), også faldt.
Bank of Englands Bailey bekymrede sig om mangel på arbejdskraft
Ligesom sine kolleger i Canada og Australien nævnte Bank of England guvernør, Andrew Bailey, at økonomien var i opbremsning på grund af en genopblussen i Covid-19-tilfælde og mangler i forsyningskæden. I sit vidnesbyrd den 8. september foran parlamentets finansudvalg udtalte Bailey, at han mener, at råvarepriserne i sidste ende vil vende tilbage til det normale, da manglen på forsyninger vil falde over tid. Han udtrykte imidlertid bekymring over manglen på arbejdsmarkedet, der kunne skabe stigende inflation på varer og tjenester.
Bailey sagde også, at det var sandsynligt, at bankens pengepolitiske udvalg ville være nødt til at hæve renten i de kommende år for at bekæmpe inflationstrykket. En interessant afsløring kom, da han fortalte de britiske parlamentsmedlemmer, at udvalget havde været splittet 4-4 i spørgsmålet om, hvorvidt Englands økonomi var kommet sig nok til at begynde at nedskalere nødforanstaltningerne og hæve lånerenterne.
ECB fortsætter pengepolitikken, sænker tempoet i køb af aktiver
Efter en uge, hvor Australien, Canada og Storbritannien alle diskuterede deres økonomiske politikker, var alle øjne rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB) og deres rapport den 9. september. ECB’s Styrelsesråd besluttede at holde de vigtigste refinansieringsoperationers rente på 0 %, den marginale udlånsfacilitet på 0,25 % og indlånsfaciliteten på -0,5 %.
Styrelsesrådet nævnte, at det forventer, at de centrale ECB-renter forbliver på deres nuværende eller lavere niveauer, indtil de ser inflationen nå 2 % “langt før slutningen af dens fremskrivningshorisont og varigt i resten af fremskrivningshorisonten” og baseret på rådets vurdering, at ”fremskridt i den underliggende inflation” er på niveau med, at inflationen stabiliseres på 2 %. Det mener ECBs cheføkonom vil ske inden 2025.
ECB’s erklæring siger, at månedlige nettokøb under aktivkøbsprogrammet vil fortsætte i et tempo på €20 mia. Under Pandemic Emergency Purchase Program (PEPP) forbliver de samlede aktivkøb på €1,85 mia. og fortsætter mindst til slutningen af marts 2022. Tempoet forventes dog at ændre sig. Baseret på finansieringsbetingelserne og inflationsudsigterne sagde ECB, at “gunstige finansieringsbetingelser kan opretholdes med et moderat lavere tempo i køb af nettoaktiver.”
Alle øjne på FOMC
Selvom hver centralbankrapport havde forskellige nuancer, var der nogle generelle fællestræk.
- Australien, Canada og ECB fastholdt alle deres renter.
- Selvom ECB ikke vil nedtrappe aktivkøb som RBA, forventes tempoet at være moderat lavere.
- Der er bekymring for økonomien, selvom væksten forventes at fortsætte, men tidslinjen er stadig uklar.
Nu da nogle af de store globale økonomier har sagt deres mening, skifter fokus til FOMC-mødet og erklæringen, der udgives den 22. september.