Klimaændringer – som kan defineres som stigningen i den globale temperatur accelereret af menneskeskabte emissioner af drivhusgasser og de deraf følgende store udsving i vejrmønstre – er en af de største udfordringer, verden står over for i dag.
I det sidste århundrede har mennesker haft en hidtil uset indvirkning på jordens klimasystem og forårsaget en masse ændringer. Endnu værre er det, at denne ændring nu får foruroligende følger. Det øger ikke blot hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrbegivenheder såsom oversvømmelser, storme, skovbrande og tørke, men det påvirker også en lang række naturlige økosystemer og fremskynder udryddelsen af en lang række arter. Det påvirker alle lande og truer økonomier og liv undervejs.
Regeringers indsats for at bekæmpe klimaændringer
I de seneste årtier har regeringer over hele verden anerkendt, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres for at afbøde klimaændringerne. Med det i tankerne har de arbejdet sammen om at dekarbonisere økonomien.
Den første aftale mellem lande om reduktion af drivhusgasemissioner var Kyoto-protokollen, der blev gennemført i Kyoto, Japan, i 1997 og trådte i kraft i 2005. Denne kræver, at industrilande og overgangsøkonomier begrænser og reducerer drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med de aftalte individuelle mål. Næsten alle lande er nu blevet enige om denne traktat med USA som bemærkelsesværdig undtagelse.
For nylig har vi set Paris-aftalen træde i kraft. Dette er en juridisk bindende international traktat om klimaændringer, der har til formål at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader Celsius over det førindustrielle niveau. Emissionsmålene i Paris-aftalen kræver, at alle parter reducerer deres CO2-fodaftryk med mere end 50 % inden 2030 og fjerner disse inden 2050. Denne traktat blev vedtaget af 196 parter i december 2015 på FN’s klimakonference (COP 21) i Paris.
De enkelte lande har også indført CO2-afgifter i et forsøg på at bekæmpe klimaændringer. Disse afgifter har til formål at gøre de “skjulte” omkostninger ved kulstofemissioner mere synlige. Finland var det første land, der indførte en kulstofafgift i 1990. Siden da har 18 andre europæiske lande fulgt efter. I øjeblikket har Sverige den højeste CO2-afgiftssats.
Derudover har vi set store klimaændringskampagner fra ikke-statslige organisationer i de senere år, hvor Race To Zero er et meget godt eksempel. Dette er en global kampagne lanceret af førende eksperter inden for klimaændringer. Dens mål er at få støtte fra virksomheder, byer, regioner og investorer til at opnå en CO2-neutral genopretning, der forhindrer fremtidige trusler og åbner op for integrerende og bæredygtig vækst.
Hvor kommer drivhusgasemissionerne fra?
Det er klart, at for at bekæmpe klimaændringer må vi hurtigt reducere udledningen af drivhusgasser globalt. Men for at gøre dette skal vi først forstå, hvor emissionerne kommer fra.
Nedenstående diagram giver et vist indblik i denne sag og viser opdelingen af de globale drivhusgasemissioner i 2016.
Kilde1
Ud fra dette diagram kan vi se, at næsten tre fjerdedele af emissionerne kommer fra energisektoren. Inden for energisektoren er transport ansvarlig for 16,2 % af emissionerne og inden for transport er vejtransport (biler, lastbiler, varevogne, motorcykler og busser) ansvarlig for ca. 11,9 % af emissionerne. Omkring 60 % af emissionerne fra vejtransport kommer fra passagerrejser, mens de resterende 40 % stammer fra vejgodstransport.
Diagrammet viser også, at næsten en femtedel af de globale emissioner stammer fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse. Her er husdyr og gylle de største bidragsydere til emissionerne med 5,8 % af den samlede emission. Grunden til, at landbruget yder et så stort bidrag til emissionerne, er, at dyr som køer og får producerer drivhusgasser, når deres fordøjelsessystemer nedbryder føden. Så produktionen af oksekød og lam har en tendens til at have et højt CO2-fodaftryk.
Overordnet set står det klart ud fra dette diagram, at der er to primære industrier, der er ansvarlige for størstedelen af de globale drivhusgasemissioner. I takt med at regeringer og virksomheder udsættes for pres for at ændre deres adfærd med henblik på at standse klimaændringerne, kan vi forvente masser af omvæltninger inden for disse industrier i de kommende år.
Muligheden for at investere i grønne virksomheder
Da klimaændringer er et så vigtigt spørgsmål, kæmper virksomheder over hele verden for at udvikle innovative løsninger, der kan hjælpe med at dekarbonisere den globale økonomi. Lige nu strømmer en tidevandsbølge af investeringer fra den private sektor ind i avancerede teknologiske løsninger, der forbedrer bæredygtigheden, fra vedvarende energiteknologi til plantebaseret kød. Dette skaber lukrative muligheder for private investorer. De virksomheder, der finder ægte løsninger på klimaændringer, skaber et stærkt investeringsafkast.
De, der er interesseret i at investere i løsninger til klimaændringer, vil måske overveje nogle af eToros Smart Portfolios. Tre porteføljer, der indeholder eksponering over for virksomheder, der udvikler bæredygtige løsninger, omfatter:
RenewableEnergy Smart Portfolio
RenewableEnergy Smart Portfolio tildeler kapital til virksomheder, der stræber efter at udvikle mere bæredygtige energiløsninger. Det giver eksponering til førende virksomheder inden for vedvarende energi, der bruger rene energikilder såsom sol, vind og brint, samt virksomheder, der udvikler teknologier bag de systemer, der anvendes til produktion af vedvarende energi.
Det globale marked for vedvarende energi ser ud til at få en stærk vækst i de kommende år, fordi CO2-fodaftrykket fra sol, vind og brint er mange gange lavere end for fossile brændstoffer. I 2025 forventes markedet at have en værdi på omkring 1,5 billioner USD, hvilket er en stigning fra 928 mia. USD i 20172. Industrien forventes at vokse hurtigst i Asien og Stillehavsområdet, men der er sandsynligvis muligheder globalt.
Førerløs Smart Portfolio
eToros Førerløse Smart Portfolio giver eksponering over for virksomheder, der udvikler selvkørende køretøjer og elkøretøjer (EV’er). Med denne portefølje kan investorer få eksponering over for de virksomheder, der hjælper bilindustrien med at blive mere bæredygtig.
Både elkøretøjer og selvkørende køretøjer vil være med til at bekæmpe klimaændringerne i de kommende år. Elkøretøjer producerer nul direkte emissioner. Det betyder, at de i væsentlig grad kan forbedre luftkvaliteten i byområder. Hvis hele vejtransportsektoren blev elektrisk, kunne vi potentielt reducere de globale emissioner med næsten 12 %.
Da der er så meget fokus på bæredygtighed lige nu, vokser markedet for elkøretøjer hurtigt. Sidste år steg det globale salg af elkøretøjer med 43 %3 til 3,2 mio., på trods af at det samlede bilsalg faldt med 16 % på grund af coronaviruspandemien.
Når vi ser fremad, kan vi forvente, at markedet for elbiler, -busser, -lastbiler og andre køretøjer fortsat vil vokse i et hurtigt tempo. En af grundene til dette er, at regeringer over hele verden øger presset på bilproducenter for at standse produktionen af traditionelle forbrændingsmotorer. Norge planlægger f.eks. at udfase salget af fossile brændstoffer senest i 2025. I mellemtiden har Japans regering besluttet, at alle nye køretøjer skal være hybrider eller helt elektriske senest midt i 2030’erne.
Selvkørende køretøjer vil også spille en rolle i bekæmpelsen af klimaændringer. I takt med at førerløs teknologi bliver almindelig, vil vi sandsynligvis se, at virksomheder tilbyder “mobilitet som en service”. Dette vil sandsynligvis ændre bilejerskabsmodellen dramatisk og have en dybtgående indvirkning på byernes effektivitet. Dette vil til gengæld reducere emissionerne betydeligt.
FoodTech Smart Portfolio
FoodTech Smart Portfolio tildeler kapital til virksomheder, der hjælper med at transformere fødevareindustrien og gøre den mere bæredygtig. Den giver eksponering over for virksomheder, der beskæftiger sig med fødevareinnovation (dvs. plantebaseret kød), landbrugsinnovation (dyrke mere med mindre), affaldsreduktion og forsyningskædeinnovation.
I et forsøg på at producere flere fødevarer til den stigende globale befolkning har fødevareindustrien tidligere ofte ignoreret miljøet. I dag skubber fødevareproduktionen verden til sine naturlige grænser. F.eks. er massekødproduktion en af de vigtigste årsager til klimaændringer. For at beskytte miljøet for fremtidige generationer skal fødevareproduktionen blive langt mere bæredygtig. Mange virksomheder arbejder i øjeblikket på innovative løsninger.
Det kan konkluderes, at alle disse Smart Portfolios har en miljøvenlig forkærlighed. Alle tre tilbyder investorer mulighed for at positionere deres porteføljer med henblik på at drage fordel af den langsigtede vækst i virksomheder, der udvikler bæredygtige løsninger, der vil hjælpe verden med at reducere emissioner og bekæmpe klimaændringer.
- https://ourworldindata.org/emissions-by-sector
- https://www.alliedmarketresearch.com/renewable-energy-market
- https://www.theguardian.com/environment/2021/jan/19/global-sales-of-electric-cars-accelerate-fast-in-2020-despite-covid-pandemic
CFD’er er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 67% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge.
Smart Portfolios er et porteføljestyringsprodukt, der leveres af eToro Europe Ltd., og som er godkendt og reguleret af Cyprus Securities and Exchange Commission.
Smart Portfolios bør ikke betragtes som børshandlede midler eller som hedgefonde.
FCA: Smart Portfolios er et produkt, der kan omfatte CFD’er.