Beskyttelse af dine penge: forklaring af vores flytning til QMMF’er

Som en ansvarlig virksomhed søger vi altid at mindske risici.

For at sænke vores kreditrisiko vil vi, udover at opbevare kundemidler i højt respekterede banker, også opbevare kundemidler i Qualified Money Market Funds (QMMF’er).

Hvad er en QMMF?

En Qualifying Money Market Fund består for det meste af lavrisikoinvesteringer såsom statsobligationer. Det, der gør den “kvalificeret”, er, at QMMF’en skal opfylde højere lovmæssige standarder for kvalitet og likviditet end andre pengemarkedsfonde.

eToro kan med QMMF’er tilbyde en alternativ måde at opbevare dine penge på – uden at kompromittere deres sikkerhed. De er et standardværktøj, som store finansielle institutioner bruger til at diversificere kreditrisiko.

eToro anbringer penge i nogle af de største og mest etablerede QMMF’er i verden, der administreres af førende fondsforvaltere som Blackrock og JP Morgan Asset Management, som hver har over 50 mia. USD i aktiver.

Hvad betyder det for dig?

I de kommende uger ser du på eToro-appen en notifikation, som beder om dit samtykke til at anbringe dine penge i QMMF’er.

De, der giver deres samtykke, oplever ingen påvirkning af deres eToro oplevelse —. Jeres midler kan som altid udbetales når som helst, og der bliver ingen ekstra omkostninger.

Du kan til enhver tid kontakte vores kundeserviceteam og fravælge at have dine midler opbevaret i QMMF’er.

Jeres aktiver er beskyttet

Når du har penge i en QMMF, er indskudsgarantiordninger ikke længere relevante. QMMF-tildelinger følger de samme strenge sikkerhedsregler, der gælder for aktier og kontante indbetalinger. Dette betyder, at dine aktiver er adskilt fra virksomhedens aktiver, og at de fuldt ud kan inddrives for det usandsynlige tilfælde, at eToro må lukke sin virksomhed.

Det er vigtigt at bemærke, at når du anbringer dine penge i en QMMF, opbevares de ikke i overensstemmelse med kravene til sikring af klientmidler som fastsat i MiFID II. Midler, der er anbragt i en QMMF, er dog underlagt strenge regulatoriske sikkerhedsstandarder, også kendt som “sikre forvaringsaktiver”, og de opbevares på en særskilt klientkonto. Som altid kan dine midler udbetales når som helst.

Som en virksomhed, der er reguleret i flere jurisdiktioner rundt om i verden, vil vi fortsat søge at skabe en mere sikker, gennemsigtig og behagelig oplevelse for eToro-brugere.