Hos eToro gør vi det nemt for dig at se, hvordan dine investeringer klarer sig. Du skal blot tjekke kolonnerne “P/L” på din porteføljeskærm for at se, hvor meget dine beholdninger har tjent eller tabt.
Det er vigtigt at bemærke, at din eToro-investeringskonto er USD-baseret. Det betyder, at alle handler, du foretager, og overskuddet eller tabet (“P/L”) af alle positioner, du har hos os, er værdisat i USD. Når du foretager en indbetaling, bliver pengene konverteret fra din lokale valuta til USD (med forbehold for vekselgebyrer).
Mange aktiver som krypto, CFD’er og amerikanske aktier er USD-baserede, hvilket ikke medfører yderligere valutaeksponering (med hensyn til den måde, hvorpå din P/L udtrykkes på din eToro-konto). Det skyldes, at din eToro-investeringskonto også er USD-baseret. Mange aktiver på eToros platform er dog baseret på forskellige (ikke-USD) valutaer. For eksempel er tyske aktier baseret på euro. I sådanne tilfælde bliver en position, når du åbner den, (især P/L) udsat for udsving i vekselkursen mellem USD og den pågældende valuta.
Med dette i tankerne, lad os nu se på vores formel til beregning af P/L (bemærk, at formlen gælder for alle aktiver på eToros platform – CFD’er, fysiske aktier/ETF’er og fysiske krypto):
P/L = (Prist1–Prist0) x N x Vekselkurst1
Hvor:
- Prist0 = pris pr. enhed ved åbning af handlen
- Prist1 = pris pr. enhed ved visning eller lukning af en position
- N = antal enheder
- Vekselkurst1 = Aktuel vekselkurs mellem aktivets basisvaluta og USD.
Bemærk, at hvis handlen går i den modsatte retning (i tilfælde af short selling), ganges beregningen med -1.
Det er mindre kompliceret, end det ser ud til. Lad os komme i gang …
P/L af USD-baserede aktiver
Kort sagt bliver P/L-værdien af enhver USD-baseret position beregnet ved at trække åbningsprisen fra den aktuelle pris (eller lukkepris) og gange med antallet af enheder. Da disse positioner er USD-baserede, er der ingen valutaveksling involveret i vores beregning (dvs. vekselkursen er “1” i ovenstående formel). Dette gælder, uanset hvor du er i verden.
For åbne positioner vil dette P/L-tal variere i takt med aktivets skiftende pris. For lukkede positioner er P/L afsluttet og vil ikke længere ændre sig.
For eksempel:
- John i Storbritannien indsætter 10.000 GBP på sin investeringskonto. Antag, at vekselkursen for GBP er 1,3 USD (inklusive eventuelle vekselgebyrer). Efter konvertering har John 13.000 USD på sin konto.
- John køber 2 stk. XYZ-aktier, som koster 240 USD (120 USD pr. enhed).
- Med tiden stiger prisen på XYZ til 130 USD pr. enhed.
- Ved hjælp af vores formel bliver P/L for denne position beregnet som følger:
Prist1 = 130 USD
Prist0 = 120 USD
N = 2
Vekselkurst1 = 1
Derfor:
P/L = (130 USD-120 USD)*2*1 = 20 USD.
P/L for ikke-USD-baserede aktiver
Som vi forklarede tidligere bliver en position med et ikke-USD-baseret aktiv, når du åbner den, eksponeret mod vekselkursen mellem aktivets basisvaluta og USD. I denne situation er P/L-beregningen identisk med, hvad vi tidligere har gennemgået, men med en vigtig forskel: Vekselkursen er ikke længere “1”.
P/L for dine ikke-USD-baserede aktiver vil ændre sig – ikke kun baseret på aktivets pris, men også den aktuelle vekselkurs. Selv om markedet er lukket (uden for åbningstid), kan du se, at P/L for dit ikke-USD-baserede aktiv fortsætter med at ændre sig. Dette skyldes, at hvis det tilsvarende valutamarked stadig er åbent, vil P/L variere i henhold til dettes valutakursbevægelser.
Når du lukker en ikke-USD-baseret position, bliver din endelige P/L beregnet ved hjælp af vekselkursen på det pågældende tidspunkt.
For eksempel:
- John ønsker at købe 5 enheder af ABC, som er en britisk aktie, noteret på Londons fondsbørs og udstedt i GBP.
- Prisen pr. enhed er 8,80 GBP.
- Den relevante vekselkurs (GBP/USD) er 1,3.
- Det samlede købsbeløb i USD beregnes derfor som følger:
5 (enheder) x 8,80 (pris pr. enhed) x 1,3 (GBP/USD-kursen) = 57,2 USD
Hvad nu, hvis prisen og vekselkursen ændres, efter at positionen er åbnet?
- Prisen pr. enhed stiger til 9,90 GBP
- Vekselkursen er gået ned til 1,2.
- P/L for denne position bliver nu beregnet som følger:
Prist1 = 9,90 GBP
Prist0 = 8,80 GBP
N = 5
Vekselkurst1 = 1,2
Og derfor:
P/L = (9,90 GBP-8,80 GBP) x 5 x 1,2 = 6,60 USD
Bemærk, at hvis vekselkursen var forblevet uændret på 1,3, ville P/L være:
P/L = (9,90 GBP-8,80 GBP) x 5 x 1,3 = 7,15 USD
Tillykke, hvis du fulgte med så langt. Vi håber, at du nu har en klar opfattelse af, hvordan vi beregner P/L. God investering!