Vi er begejstrede for at kunne annoncere udvidelsen af fuldmagtsafstemninger på eToro-platformen med flere aktier på det globale marked! Efter den vellykkede introduktion af stemmeafgivelse ved fuldmagt for amerikanske aktier sidste år — hvor over 145.000 investorer deltog — har vi modtaget nyttig feedback fra vores eToro-fællesskab, som har bedt os om at tilføje flere aktier fra hele verden. Vi håber, at dette tiltag vil give dig mulighed for at have indflydelse på endnu flere virksomheder på verdensplan.
Investorernes interesse for at deltage aktivt i de årlige generalforsamlinger er stigende. eToros Q4 Retail Investor Beat-undersøgelse, der indsamlede viden fra 10.000 detailinvestorer i 13 lande, afslørede, at næsten én ud af tre (29%) detailinvestorer har deltaget i en generalforsamling, hvilket er en stigning på 3% i forhold til undersøgelsen i juni. Blandt vælgerne er de mest almindelige emner valget eller genvalget af bestyrelsesmedlemmer (47%), efterfulgt af dividender (45%), aktietilbagekøb (34%) og lederlønninger (30%). Denne tendens understreger et voksende ønske om aktiv involvering i udformningen af virksomheders beslutninger.
Hvorfor betyder det noget?
Investorer repræsenterer mere end blot kapitalindskydere, der håber på økonomisk afkast. Ved at investere i en aktie bliver du aktionær i virksomheden og spiller en aktiv rolle i dens strategiske beslutninger og fremtidige retning. Når du deltager i disse afstemninger, er du med til at give din mening til kende om, hvordan virksomheden skal fungere.
For at deltage i disse afstemninger har man hidtil skullet møde fysisk op til generalforsamlingen og afgive sin stemme personligt. Med eToroseneste opdatering vil du nu være i stand til at deltage i disse vigtige afstemninger hjemmefra. Vi er nået endnu et skridt videre i vores mission om at gøre det finansielle marked lettere tilgængeligt for vores investorer!
Sådan virker det
eToro ændrer den måde, hvorpå investorer kan være med til at påvirke fremtiden for de virksomheder, de har aktier i, ved at indgå et samarbejde med den førende finansielle servicevirksomhed Broadridge om at tilbyde stemmeafgivelse ved fuldmagt.
Når en virksomhed meddeler, at der afholdes aktionærafstemning om et specifikt emne eller forslag, sender vi en e-mail til alle investorer på eToro, der har aktier i den pågældende virksomhed. E-mailen sendes til den adresse, som brugeren har registreret sin eToro-konto med, og indeholder vigtige detaljer om den kommende afstemning:
- Links til information om de emner, der skal stemmes om
- Tidsfrist for afstemning
- Link til at deltage i aktionærmødet virtuelt
- Afstemningsmetoder: via hjemmesiden for fuldmagtsafstemning
Mens alle aktionærer vil have mulighed for at stemme ved fuldmagt, er investorer ikke forpligtet til at stemme. Desuden kan fuldmagtsstemmer kun ske elektronisk eller telefonisk og ikke med almindelig post. Bemærk venligst, at du skal eje de pågældende aktier inden den registreringsdato, der er fastsat af det udstedende selskab, for at være stemmeberettiget.
Vær en informeret investor
eToro er forpligtet til at give sine brugere værktøjer og oplysninger så de kan træffe velinformerede investeringsbeslutninger, da vi mener, at kyndige investorer er mere tilbøjelige til at opnå langsigtet succes. Ved at stemme ved fuldmagt håber vi at kunne give dig en mere engagerende og tilfredsstillende investeringsrejse.
Yoni Assia, eToros administrerende direktør, understreger initiativets betydning: “Detailinvestorer har ikke altid fået den platform, den stemme og den støtte, som de fortjener, men dette er ved at ændre sig — og detailinvestorers mulighed for at stemme ved fuldmagt er et afgørende skridt fremad på denne rejse.”
Vi er meget begejstrede for udvidelsen af denne vigtige service, og håber, at mange af vores investorer på platformen drager fuld fordel af den.
Denne meddelelse er udelukkende til informations- og uddannelsesformål og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning, en personlig anbefaling eller et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Dette materiale er udarbejdet uden at tage hensyn til nogen bestemt modtagers investeringsmål eller økonomiske situation og er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav om at fremme uafhængig forskning. Henvisninger til tidligere eller fremtidige resultater for et finansielt instrument, indeks eller et pakket investeringsprodukt er ikke og må ikke opfattes som en pålidelig indikator for fremtidige resultater. eToro fremsætter ingen erklæringer om og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet i denne publikation.