Shiba Inu-tokens farer afsted med fremgang på 100 %
Bitcoin er steget til mere end 56.000 $ og har generobret sin markedsværdi på 1 billion dollars, mens det amerikanske finansministerium
har udelukket at præge en platinmønt med samme værdi.
Denne stigning følger en række positive nyheder: U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) har godkendt en børshandlet fond (ETF), der giver eksponering for virksomheder, der har krypto; investeringsselskabet grundlagt af milliardæren George Soros har afsløret en Bitcoin-tildeling; og Brasilien går i El Salvadors fodspor ved at udarbejde et lovforslag, der gør kryptoaktivet til en anerkendt valuta.
Al denne aktivitet har sat Bitcoin i centrum med en ugentlig fremgang på mere end 15 %, men der er også adskillige alt-coins, der har præsteret bemærkelsesværdigt godt. Prisen på Shiba Inu er blevet fordoblet, og Stellar er gået frem med 8 % i forbindelse med et nyt partnerskab med MoneyGram. Samtidig er Tezos faldet med 14 % og har derved mistet den seneste tids fremgang.
Denne uges højdepunkter
- Shiba slipper fri af hundesnoren og får en ugentlig fremgang på 100 %
- Lovgivningsmæssig frygt svinder, da Det Hvide Hus overvejer dekret
- eToro lancerer Filecoin og Polkadot på dens investeringsplatform
Shiba slipper fri af hundesnoren og får en ugentlig fremgang på 100 %
Shiba Inu-tokenens værdi er blevet fordoblet i den seneste uge, og den løber foran resten af flokken for at opnå en tolvteplads på ranglisten over markedsværdier.
Shiba havde en fremgang på mere end 300 %, da den var på sit højeste. Fremgangen fulgte i kølvandet på et tweet fra Elon Musk om hans hund Floki, som er af samme race, og på lanceringen af 10.000 Shiboshi-NFT’er på den nyligt lancerede decentraliserede børs ShibaSwap.
I mellemtiden holdt Musks hobbyprojekt Dogecoin lav profil. Den rivaliserende hundetema-krypto sluttede ugen af med et tab på 4 %.
Lovgivningsmæssig frygt svinder, da Det Hvide Hus overvejer dekret
De stigende priser kommer i forbindelse med, at Biden-administrationen overvejer et dekret, som skal regulere kryptoindustrien.
Dette forventes generelt at have en positiv effekt, da det følger positive kommentarer fra lederne af amerikanske regeringsorganer. Formanden for SEC, Gary Gensler, fortalte i tirsdags kongressen, at myndigheden ikke har nogen planer om at følge i Kinas fodspor og forbyde krypto og lægger sig dermed på linje med formanden for the Federal Reserve, Jerome Powell, som gav udtryk for det samme synspunkt i slutningen af september.
I stedet for et forbud kan der komme reguleringer i form af “Clarity for Digital Tokens Act of 2021”, der kan give næring til fremgang. Dette lovforslag blev fremlagt sidste tirsdag og vil kunne skabe en “safe harbour” for projekter, der tilvejebringer midler til at bygge decentraliserede netværk.
eToro lancerer Filecoin og Polkadot på dens investeringsplatform
eToro har tilføjet yderligere to aktiver til udbuddet af krypto, så der nu er i alt 31 kryptoaktiver tilgængelige.
De nye kryptoer er Filecoin (FIL), som driver et decentraliseret lagringsnetværk, og Polkadot (DOT) som er en platform, der formidler overførsler på tværs af forskellige blockchains.
Den kommende uge
Mens Bitcoin fortsætter sin kurs mod tidligere rekorder, er der godt gang i snakken om godkendelsen af en Bitcoin-ETF i USA.
Den første ETF, der kan blive godkendt, er ProShares Bitcoin Strategy ETF, støttet af Bitcoin-futures, og der forventes en beslutning om dette den 18. oktober.
I mellemtiden vil de handlende holde godt øje med bredere lovgivningsmæssige udviklinger fra den amerikanske regerings øverste myndigheder.