Det skønne ved dagens globale investeringsøkosystem er, at det ikke længere kun er forbeholdt de store kanoner på Wall Street. Udjævningen af investeringsområdet, som eToro har ydet et betydeligt bidrag til, har gjort det muligt for den gennemsnitlige hr. og fru hakkebøf at deltage i det stærkt konkurrenceprægede investeringsspil næsten skulder ved skulder med dem, der engang var beundrede, tilbedte og respekterede “jakkesæt”.
Men bare fordi alle nu komfortabelt kan læne sig tilbage på deres helt nye spillestol og flytte rundt med aktier, mens de spiser en pose salte chips, betyder det ikke, at de skal vælge løs i blinde. Vi kan have det smarteste handelsudstyr, der kan købes for penge, men uden også at være udstyret med grundlæggende viden om investeringsstrategier betyder det første ikke så meget. Så for at hjælpe os med at blive bedre udrustet til vores investeringsrejse, vil jeg gennemgå en liste med seks strategier, som enhver investor bør have i deres værktøjskasse.
Hvorfor har vi overhovedet en strategi?
En strategi er som en slagplan, der udstikker en klar retning for vores porteføljeforvaltning og samtidig hjælper os med bedre at navigere i de stadigt skiftende markedsforhold. Generelt er følgende tre ting nødvendige for at komme fra punkt A til punkt B:
- Et mål (i dette tilfælde kan det være at spare op til pensionering, en ny spillekonsol eller tjene lidt ekstra til at hjælpe med at betale regningerne)
- Retning (dette er vores generelle investeringsstrategi og tese)
- Midlerne til at komme dertil (det ville være de komponenter, der udgør vores portefølje).
At smide penge ud på markederne uden først at have klarlagt disse tre trin er som at sejle ud på havet uden at vide, hvor vi skal hen, hvorfor vi gør det, og hvordan i helvede vi kommer nogen som helst steder. Ja, jeg ved, nogle mennesker kalder dette “et eventyr”, og ja, angiveligt kan det være smaddersjovt – men jeg kunne nok finde på bedre måder at få det sjovt på uden nødvendigvis at risikere din (eller andre menneskers) livsopsparing med bind for øjnene. Så lad os gå i gang.
Værdiinvestering
En enkel måde at beskrive værdiinvestering på er måske at sammenligne det med at gå på jagt efter billige tilbud. Hvis du ofte køber varer på dine lokale loppemarkeder eller basarer, er du sandsynligvis allerede en værdiinvestor. Det grundlæggende princip bag denne strategi, som ofte er knyttet til den tilgang, der blev gjort populær af Warren Buffet, er enkel: køb et aktiv, der er forkert prissat (overset) af markedet eller – for at sige det med et fancy investeringsord – sælges under sin iboende værdi.
“Goddag mand, økseskaft! Hvilken form for strategi er dette? Selvfølgelig vil jeg ikke købe noget, der sælges til overpris,” kan jeg høre dig sige. Men sagen er, at for at kunne vurdere den (iboende) værdi af en bestemt aktie, skal du normalt foretage en hel del undersøgelser, være i stand til at læse statusopgørelser og forstå, hvordan de vedrører de fremtidige udsigter for virksomheden med henblik på at generere pengestrømme. Det kræver også at være immun over for enhver følelsesmæssig, irrationel måde at tænke på, da selve evnen til at gå på jagt efter billige tilbud er baseret på at udnytte markedsirrationaliteter, der har fået aktien til at blive overset eller forkert prissat.
For en nybegynder inden for investering er værdiinvestering en udfordring, da det kræver, at man læser meget (i det mindste i begyndelsen). Men de af jer, der er nysgerrige og tålmodige nok til at investere i at lære de grundlæggende principper for værdiinvestering, vil sandsynligvis foretage en investering, der vil fortsætte med at give afkast resten af jeres levetid. En ting er helt sikkert – for at denne strategi virkelig kan betale sig, skal du tænke langsigtet. Og med langsigtet mener jeg ikke tre måneder, men snarere fem, 10 eller endda 50 år – alt imens du undlader at handle ofte. Jeg tænker, hvad sjovt er der egentlig i det, ikke?
Vækstinvestering
Hvis værdiinvestering er jagten efter det gode tilbud, er vækstinvestering jagten efter muligheder. Vækstinvestorer søger efter innovative virksomheder i hurtigt voksende, fremspirende industrier, der har et stærkt udviklingspotentiale eller allerede kan prale af en indtægtsstigning over gennemsnittet (og nogle gange endda overskud). Disse er normalt virksomheder, der får en masse presseomtale på grund af deres potentiale for at skabe omvæltning, og de skaber ofte deres egne markeder og målgrupper. Typiske eksempler omfatter virksomheder som Tesla, Uber, Square og PayPal.
Men vækstaktivering bør ikke behandles eller anskues som spekulation, selv om mange uerfarne investorer nogle gange gør netop det (se meme-investering nedenfor). Bag hver eneste væksttese skal der være en sund forretningslogik og et værditilbud. Hvis en virksomhed, hvis aktie handles frit på børsen, tilbyder en overbevisende fortælling om fremtiden med et produkt, der kun findes i den hemmelige “videopræsentation” fra den administrerende direktør, kan du være sikker på, at aktien selv *er* produktet.
Mens værdiinvestering handler om at være i stand til at prissætte virksomhederne her og nu, handler vækstinvestering om at prissætte fremtiden, se mønstret og derefter spore det tilbage til det aktuelle øjeblik i tiden. Dette kræver en grad af lateral (kreativ) tænkning, evnen til at se rundt om hjørner og identificere mønstre og tendenser samt at være i stand til korrekt at tildele sandsynligheder bag din investeringsteori.
Værdiansættelse af vækstvirksomheder er mere en kunstform, end det er en eksakt videnskab. Men hvis du er faglig dygtig inden for en bestemt branche, kan du meget vel være positioneret til at identificere vækstmuligheder inden for dit eget ekspertiseområde. Bare kig efter hurtigt voksende virksomheder, der har en forstyrrende indvirkning på de ældre, etablerede virksomheder på dit marked, selv hvis det er et nichemarked. Husk, at for at tjene penge på aktiemarkedet behøver du ikke at altid at få ret. Du behøver kun at få ret nogle få gange i livet. Invester i det, du ved og forstår, og når du gør det, skal du ikke være bange for virkelig at udnytte denne investering bedst muligt.
Momentum-investering
Hvis værdiinvestorer er på jagt efter tilbud, og vækstinvestorer er på jagt efter muligheder, så forsøger momentum-investorer at ride med på bølgen. De fisker efter aktier, der oplever en stærk opadgående tendens, hovedsageligt ved hjælp af signaler fra tekniske indikatorer som 50-dages og 200-dages glidende gennemsnit (en 50-dages linje, der krydser over 200-dages linjen, signalerer normalt et “køb”, mens den samme linje, der krydser tilbage under 200-dages linjen signalerer et “salg”). Det er vigtigt at bemærke, at disse indikatorer ikke er videnskabelige love, men snarere en heuristik, en tommelfingerregel, en statistisk sandsynlighed.
Momentum-investering lyder næsten for godt til at være sandt – investér blot i ting, der har den stærkeste “tiltrækning”, og derefter sælg, når tendensen begynder at falde fra hinanden. Selvom dette er en helt legitim måde at tjene penge på på markedet (og der er mange specialiserede fonde på markedet, der tilbyder eksponering mod momentum-aktier), er denne strategi en klar afvigelse fra det grundlæggende økonomiske forhold mellem værdi og pris. Hvis din primære motivation til at investere er at få adrenalinet til at pumpe, så du bliver badet i lykkehormoner, er denne strategi lige noget for dig. Men da dette i bund og grund er en markedstimingstrategi, medmindre du er en erfaren kortlæser og teknisk analyseguru, kan du pludselig finde dig selv som den eneste person tilbage på perronen, længe efter at toget er kørt. Og det kan være en meget ensom og smertefuld situation.
Indtægtsinvestering
Værdiinvestorer, vækstinvestorer og momentum-investorer har én ting til fælles – de søger at overgå markedet og opnå et afkast, der ligger over gennemsnittet. De er mere interesserede i at aggressivt øge deres kapital, end de er i at have rede midler ved hånden. I modsætning til disse investorer er indtægtsinvestorer imidlertid næsten udelukkende fokuseret på investering som en måde til at generere en pålidelig indtægt, enten gennem udbytte eller andre rentegivende aktiver.
Denne strategi ligner måske for det meste værdiinvestering, fordi den appellerer til dem, der har en affinitet for lavere risici, og alligevel har tålmodighed og udholdenhed til at opbygge deres formue på lang sigt. Indtægtsinvestorer vælger ofte at investere i velkapitaliserede virksomheder, der betaler stort udbytte, ofte er førende inden for deres respektive brancher og generelt er for store til at vokse hurtigt (eller overhovedet).
Der er en underkategori af indtægtsinvestorer, kaldet vækstdividendeinvestorer, der forsøger at udpege vækstaktier inden for rammerne af udbyttebetalende virksomheder. Men dette kræver også en rimelig beherskelse af at læse og forstå statusopgørelser og mange andre grundlæggende indikatorer.
Ud over aktier er der andre aktiver såsom obligationer, børshandlede fonde (ETF’er), investeringsforeninger og ejendomsinvesteringsfonde (REIT’er), der belønner indehavere med kontanter. For mere erfarne investorer med en interesse i blokkædeteknologier er det måske en god idé at se på forskellige stacking-muligheder, der giver dig mulighed for at deponere din krypto mod at optjene renter.
Afhængigt af, hvor du er i livet, om du lige har begivet dig ud på investeringsrejsen eller allerede planlægger at gå på pension, kan du overveje at afsætte en del af din portefølje til indkomstinvestering. Dette er en kraftfuld formueopbygningsstrategi, der accelererer med tiden på grund af potentialet ved kapitalisering (især hvis du geninvesterer udbyttet). Den vil både reducere volatiliteten og i en vis grad fjerne risikoen for din portefølje og samtidig belønne dig med en stabil pengestrøm, som du derefter kan vælge at geninvestere tilbage i porteføljen (hvilket jeg anbefaler), eller bruge den til endelig at få den Tesla, du længe har haft kig på.
Påvirkningsinvestering
Påvirkningsinvestering er ved at blive en stadig mere populær strategi, især blandt generation Z og millenniumgenerationen, for dens potentiale til at bidrage positivt til verden som helhed. Mens det foregående århundrede handlede om at maksimere effektivitet og produktivitet, som ofte kom på bekostning af miljømæssige og sociale hensyn, synes det 21. århundrede at handle om at maksimere påvirkningen og sikre, at den rigdom, vi skaber, faktisk fortsætter med at have en planet, hvor rigdommen kan bruges.
eToro har været på forkant med denne form for investering gennem sine Smart Portfolios, hvor investorer kan investere i grupper af virkningsfulde virksomheder såsom grønne virksomheder inden for vedvarende energi, virksomheder, der arbejder på at helbrede kræft og diabetes, virksomheder inden for dyrepleje, medicin og vaccinationer og mange andre. Denne strategi har overraskende nok gjort det godt gennem årene, ikke kun med hensyn til fremragende afkast, men den har også skabt en form for pres på andre virksomheder til at indføre nye politikker for at blive mere i overensstemmelse med de grundlæggende principper for socialt ansvar. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte (og endda accelerere) ind i fremtiden, da flere og flere mennesker med særlig interesse i ansvarlig investering slutter sig til markederne.
Meme-investering
Der har for nylig været en fremspirende tilgang til investering, som jeg egenrådigt tillader mig at kalde meme-investering. Den er blevet populær på grund af den nylige demokratisering af investering og den genopblomstring af detailinvestorer på forskellige (online) platforme over hele verden. Dette er naturligvis ikke en udbredt anerkendt investeringsstrategi i traditionel forstand og bestemt ikke en, som jeg vil anbefale som Popular Investor, men den er værd lige at nævne, fordi jeg mener, at den har sin egen plads i det 21. århundredes investeringsspillebog.
Meme-aktier er dybest set en underkategori af momentum-aktier, hvis bandwagon-effekt forstærkes yderligere af populære (sociale) mediefigurer (indflydelsesrige personer og berømtheder), der ofte støtter forskellige aktiver til deres respektive målgrupper. Dette skaber et superopreklameret miljø, der starter med et lille publikum af tidlige brugere, kun for derefter hurtigt at eskalere (på grund af netværkseffekten) og vække en stor interesse hos et bredere publikum (selv uden for investeringssamfundet). “Outsiderne” begynder derefter at hoppe på vognen på grund af FOMO (frygten for at gå glip af noget), der skaber en slags lavineeffekt, der skubber priserne højere og højere op, indtil der i sidste ende ikke er flere købere, og det hele ramler sammen som et korthus. Disse virksomheder/aktiver oplever normalt usikre fremtidsperspektiver, men de indeholder visse egenskaber, der virker ansporende hos det bredere publikum, hvilket i processen skaber en følelse af fællesskab og tilhørsforhold omkring en fortælling af følelsesmæssig og ideologisk karakter.
Dette er en investeringsstrategi med ekstremt høj risiko/høj belønning, og jeg vil ikke anbefale den til nybegyndere på trods af dens sjove og glamourøse tiltrækning. Men for de mere erfarne investorer kan det være en gangbar måde at opnå flere afkast ved kun at risikere en rimelig procentdel af kapitalen.
Bundlinje
Der kan skrives bøger og afhandlinger om de mange typer investeringsstrategier med deres mange definitioner og overvældende dokumentation for, hvorfor den ene er bedre end den anden. I sidste ende handler det om at vælge, hvad der er det rigtige for dig i forhold til dine investeringsmål. Som investor og især som eToro Popular Investor bestræber jeg mig meget for at undgå at identificere mig kraftigt med nogen af disse strategier, fordi det kan medføre at udvikle et slags tunnelsyn – hvilket præcis er det, man ikke ønsker, hvis man gerne vil være på forkant med markederne.
Investorer, der falder i fælden med at identificere som “Jeg er en værdiinvestor” eller “Jeg er en momentum-handler”, risikerer at begrænse deres potentielle omfang af ideer og handlinger. Dette kan til gengæld få dem til at gå glip af at udnytte de indlysende markedsmuligheder og fratage deres kopierende fordelene i processen. Det faktum, at jeg personligt havde et afkast på +1.000 % (10 x) på hver af mine handler med GME, TSLA, NIO eller ETH gør mig ikke til mindre værdiinvestor, som jeg anser for at være min vigtigste strategi. Det gør mig heller ikke til en hyppig momentum-handler, blot fordi jeg nogle gange anerkender og drager fordel af markedsmuligheder. En skruetrækker er et fantastisk værktøj, hvis man skal reparere en cykel, men den er et ekstremt dårligt værktøj til at spise nudler med. Tilsvarende er disse strategier værktøjer, der bør tages ud af værktøjskassen – hver af dem skal bruges til det, de er beregnet til.
Gasper Sopi er en eToro Popular Investor. Han har en kandidatgrad i kognitive systemer og UX-design. Gasper har otte års investeringserfaring, og hans mål er at klare sig bedre end S&P 500-indekset på årsbasis.
Opdag eToros Popular-investorer
Din kapital er i fare
Tidligere afkast er ikke en indikator for fremtidige resultater. Den præsenterede handelshistorik er mindre end 5 hele år og er måske ikke tilstrækkelig som grundlag for investeringsbeslutninger. Dette er ikke investeringsrådgivning.
eToro er en platform med flere aktiver, der tilbyder både investering i aktier og kryptovalutaer samt handel med CFD-aktiver.
Bemærk, at CFD’er er komplekse instrumenter og medfører en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 67 % af detailinvestorkonti taber penge ved handel med CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at løbe den store risiko for at miste dine penge.