Hvilke systemer til automatisk udveksling af skatteoplysninger er eToro underlagt?
Regeringer over hele verden implementerer nye krav til informationsindsamling og indberetning for finansielle institutioner som hjælp til at bekæmpe skatteunddragelse og beskytte integriteten af skattesystemerne.
eToro er forpligtet til at følge alle gældende juridiske og regulatoriske krav. eToro er blandt andet underlagt loven om regeloverholdelse for udenlandske skattekonti (Foreign Account Tax Compliance Act, herefter benævnt FATCA) og den fælles indberetningsstandard (CRS – Common Reporting Standard).
Da vores kunders tilfredshed er vores højeste prioritet, vil vi gerne hjælpe dig med at forstå, hvad hvert af de ovenstående regelsæt betyder for dig.
Hvad er FATCA?
FATCA blev introduceret af det amerikanske finansministerium og IRS (Internal Revenue Service). Formålet med FATCA er at tilskynde til bedre overholdelse af skattelovgivningen ved at forhindre “amerikanske personer” i at bruge banker og andre finansielle organisationer med det formål at undgå amerikansk beskatning af deres indkomst og aktiver.
Mange lande og territorier over hele verden har allerede underskrevet mellemstatslige aftaler (Intergovernmental Agreements – IGA’er) med USA’s regering angående overholdelsen af FATCA. Disse IGA’er fører til, at FATCA-lovgivningen bliver integreret i lokale love.
For at se en opdateret liste over IGA’er skal du klikke her.
Hvordan påvirker FATCA eToro?
eToro skal én gang om året indberette oplysninger om finansielle konti, der ejes direkte eller indirekte af amerikanske personer.
Hvis vi derfor har grund til at tro, at du mht. FATCA er en amerikansk person, kan vi muligvis kontakte dig for at anmode om yderligere informationer og dokumentation.
Der er også vigtigt at fremhæve, at FATCA er en løbende proces. Hvis dine kontooplysninger ændres, kan det være nødvendigt, at vi kontakter dig for at få yderligere oplysninger eller dokumentation, så vi kan opdatere din kontos klassificering under FATCA. Hvis der endvidere er en ændring i dine forhold, der påvirker din FATCA-status, skal du meddele det til os ved at oprette en anmodning i eToros kundeservicecenter inden for 30 dage efter ændringen.
eToro kan også være nødsaget til indberette oplysninger om kunder, der ikke tilvejebringer den krævede dokumentation til os.
Under visse omstændigheder, og hvor kunder ikke tilvejebringer den relevante dokumentation, eller hvis de handler med enheder, der er kendt for ikke at overholde reglerne, kan vi pålægge en 24 % amerikansk kildeskat på visse typer amerikanske indtægter, der udbetales til sådanne kunder (“sikkerhed for kildeskat”) .
Derudover kan manglende tilvejebringelse af relevant dokumentation inden for den af eToro angivne tidsramme medføre, at din konto pålægges restriktioner eller lukkes.
Hvem er en "amerikansk person", når det drejer sig om amerikansk skat?
Begrebet “amerikansk person” betyder følgende (men er ikke begrænset hertil):
- en statsborger i USA, herunder en person, der er født i USA, uanset vedkommendes bopælsland
- en person med dobbelt statsborgerskab, hvor det ene land er USA, uanset vedkommendes bopælsland
- en person med amerikansk permanent opholdstilladelse (Green Card), uanset personens bopælsland (og som ikke har mistet sin status som Green Card-indehaver)
- en person, der kvalificerer sig som bosiddende i USA, hvad angår amerikanske skattemæssige formål, fordi vedkommende har opfyldt kravet for betydelig tilstedeværelse som defineret af Internal Revenue Code
- amerikanske virksomheder, amerikanske partnerskaber, amerikanske ejendomme og amerikanske fonde
Hvis du er usikker på, om du opfylder definitionen på en amerikansk person, skal du søge uafhængig skatterådgivning eller besøge IRS-hjemmesiden for mere information.
Er alle finansielle institutioner underlagt FATCA-reglerne?
Alle finansielle institutioner i IGA-lande, herunder banker, forsikringsselskaber og kapitalforvaltningsvirksomheder, er underlagt FATCA og skal overholde reglerne.
eToro er forpligtet til at overholde FATCA fuldstændigt i alle lande og territorier, hvor vi driver forretning.
Hvad skal der indberettes under FATCA?
Vi indberetter både personlige oplysninger (for eksempel navn, adresse, amerikansk skatteidentifikationsnummer) og økonomiske oplysninger (for eksempel kontonummer, kontosaldo, beløb indbetalt til kontoen) som i henhold til FATCA’s indberetningsregler.
Hvad sker der, hvis en fælles konto ejes af en amerikansk person og en ikke-amerikansk person?
En fælles konto, hvor én af ejerne er amerikaner, behandles som en amerikansk konto, hvorfor hele kontoen dermed er underlagt FATCA-lovgivningen.
Hvilke oplysninger beder I kunderne om at tilvejebringe og verificere?
Afhængigt af din kontotype kan du blive bedt om at tilvejebringe os nogle FATCA-relaterede certificeringer, når du åbner din konto.
Hvad angår erhvervskonti, indsamler eToro de juridiske enheders selvcertificeringer via den formular, der bruges til at oprette erhvervskontoen. At definere typen af juridisk enhed, hvad angår FATCA-certificering, kan være en kompleks proces, der muligvis kræver uafhængig skatterådgivning. eToro kan ikke give og giver ikke skatterådgivning, men eToros FATCA- og CRS-vejledning kan hjælpe dig med at fastlægge din type af juridisk enhed, hvad angår FATCA, når du åbner en erhvervskonto.
Efterfølgende kan vi dog være nødt til at kontakte dig angående yderligere informationer og dokumentation.
Vi vil formidle alle detaljerede oplysninger om de informationer og den dokumentation, der er nødvendig mht. FATCA, til de relevante kunder. Dokumenterne kan inkludere amerikanske skatteformularer (der også benævnes som formularer i W-serien). En amerikansk person skal udfylde en W-9 formular, mens en ikke-amerikansk person skal udfylde W-8 serien.
Hvornår skal jeg give de anmodede oplysninger og/eller dokumentationen mht. FATCA til eToro, og hvad sker der, hvis jeg ikke tilvejebringer de nødvendige oplysninger?
Du skal udlevere den ønskede dokumentation og information inden den dato, der er specificeret i den e-mail, du modtager fra eToro.
eToro er forpligtet til at overholde FATCA fuldstændigt i alle lande, hvor vi driver forretning.
eToro-gruppen vil muligvis ikke åbne nye konti eller tilbyde yderligere produkter og tjenester til kunder, der vælger ikke at overholde eToros anmodninger om dokumentation, så vi kan fastlægge deres status under FATCA.
I henhold til FATCA-reglerne kan eToro afslutte relationen til kunder, der beslutter sig for ikke at tilvejebringe den nødvendige information og dokumentation inden for den lovgivningsmæssige tidsramme.
eToro kan være nødsaget til at indberette oplysninger til myndighederne om kunder, der ikke tilvejebringer den krævede dokumentation/information til de relevante lokale skattemyndigheder.
Vi er muligvis også forpligtet til at tilbageholde skat fra visse amerikanske kilders indbetalinger, der kommer ind på din konto.
Derudover kan manglende tilvejebringelse af relevant dokumentation inden for den af eToro angivne tidsramme medføre, at din konto pålægges restriktioner eller lukkes.
Hvad er den fælles indberetningsstandard?
Den fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard, herefter benævnt CRS) henvises også til som standarden for automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger (Automatic Exchange of Financial Account Information – AEOI), der er udviklet af (OECD – Organisation for Economic Cooperation and Development), og denne CRS opfordrer lande til at indhente oplysninger fra deres finansielle institutioner og automatisk udveksle disse oplysninger med andre lande på en årlig basis. CRS beskriver de finansielle kontooplysninger, der skal udveksles, de finansielle institutioner, der pålægges indberetning, de forskellige typer konti og skattebetalere, der er dækket heraf, samt almindelige procedurer for rettidig omhu, der skal følges af de finansielle institutioner.
Reference: http://www.oecd.org/tax/automatic-exchange/common-reporting-standard/
Hvem skal indberette?
CRS søger at fastlægge kundernes skattemæssige bopælsforhold. I henhold til CRS er finansielle institutioner som eToro forpligtet til at identificere kunder, der synes at have skattemæssig bopæl i et andet land end det land, hvor de har deres konti og produkter, og indberette visse oplysninger til eToros lokale skattemyndigheder. De lokale skattemyndigheder kan derefter dele disse oplysninger med skattemyndighederne i det land, hvor kunden skattemæssigt har bopæl.
Hvorfor spørger du mig om, hvor jeg skattemæssigt har bopæl?
I henhold til CRS kræver skattemyndighederne, at finansielle institutioner som eToro indsamler og indberetter visse oplysninger, der vedrører deres kunders skattemæssige status.
Hvis du åbner en ny konto hos os, eller hvis du er en eksisterende kunde, der investerer i nye finansielle produkter eller ændrer dine forhold på en eller anden måde, vil vi bede dig om at bekræfte nogle oplysninger om dig selv. Denne proces kaldes for “selvcertificering”, og vi er forpligtet til at indsamle disse oplysninger i henhold til CRS.
Hvis dine forhold ændrer sig, kan du meddele os herom ved at uploade dine opdaterede verificeringsdokumenter via eToros platform eller ved at oprette en anmodning i vores kundeservicecenter.
Du kan også få adgang til dine skattemæssige id-oplysninger ved at klikke på Indstillinger, derefter på Konto og derefter på Skatte-id.
Hvilke oplysninger beder I kunderne om at tilvejebringe og verificere?
I henhold til CRS-kravene beder vi om følgende:
- Navn
- Adresse
- Fødested
- Fødselsdato
- Lande og jurisdiktioner for skattemæssig bopæl
- Skatteidentifikationsnummer*
- Registreringssted/stiftelsessted (for juridiske enheder)
- Type af juridisk enhed** (for juridiske enheder)
- Type af forvaltende person for bestemte typer af juridiske enheder (for forvaltende personer)
*Dette gælder ikke i alle deltagende lande/jurisdiktioner og er underlagt lokale lovkrav.
**eToro indsamler de juridiske enheders selvcertificeringer via den formular, der bruges til at oprette erhvervskontoen. At definere typen af juridisk enhed, hvad angår CRS-selvcertificering, kan være en kompleks proces, der muligvis kræver uafhængig skatterådgivning. eToro kan ikke give og giver ikke skatterådgivning, men eToros FATCA- og CRS-vejledning kan hjælpe dig med at fastlægge din type af juridisk enhed, hvad angår CRS, når du åbner en erhvervskonto.
Hvordan defineres min skattemæssige bopæl?
eToro kan ikke give og giver ikke skattemæssig eller juridisk rådgivning til sine klienter. Normalt afhænger din skattemæssige bopæl af, hvor du bor og andre omstændigheder. Reglerne om skattemæssig bopæl kan variere alt efter de forskellige skattejurisdiktioner. Kontakt en uafhængig professionel skatterådgiver, eller besøg OECD’s hjemmeside for at få mere information om, hvordan du fastlægger din skattemæssige bopæl.
Jeg har tilvejebragt mine oplysninger. Hvorfor beder I mig om flere dokumenter?
Vi er i henhold til lov og dekreter forpligtet til at verificere de oplysninger, du har givet som en del af din selvcertificering. Vi kan bede dig om en kopi af dit pas for at bekræfte din identitet eller om anden relevant dokumentation for det skattemæssige bopælsland, som du har angivet i din selvcertificering.
How do I know if I belong to any of the CRS MCAA affected countries?
Du kan få adgang til den opdaterede liste over CRS-relaterede forpligtelser ved at klikke på linket herunder:
Ved at klikke på linket herunder kan du få adgang til den opdaterede liste over jurisdiktioner, der allerede har forpligtet sig til at udveksle oplysninger (“CRS-deltagere”) med andre lande:
Ved at klikke på linket herunder kan du få adgang til den opdaterede liste over jurisdiktioner, som Storbritannien allerede har forpligtet sig til at udveksle oplysninger med:
Ved at klikke på linket herunder kan du få adgang til den opdaterede liste over jurisdiktioner, som Cypern allerede har forpligtet sig til at udveksle oplysninger med:
Bemærkninger:
-
I henhold til de australske regler om CRS-implementering skal klienter til eToro AUS Capital Limited indberettes til den australske skatteforvaltning (ATO), uanset om de skattemæssigt har bopæl i en CRS-deltagende jurisdiktion eller ej.
-
Klienter til eToro (Europe) Ltd., der ikke skattemæssigt har bopæl i CRS-deltagende jurisdiktioner, indberettes ikke til de cypriotiske skattemyndigheder.
-
Klienter til eToro (UK) Ltd., der ikke skattemæssigt har bopæl i CRS-deltagende jurisdiktioner, indberettes ikke til de britiske skattemyndigheder (HM Revenue & Customs).
-
eToro er berettiget til at indsamle og gemme data om alle klienters skattemæssige bopælsland, uanset om de skattemæssigt har bopæl i en CRS-deltagende jurisdiktion eller ej.
Jeg bor i det samme land, som jeg betaler skat i, så hvorfor skal jeg give jer disse oplysninger?
I henhold til CRS er vi lovmæssigt forpligtet til at fastlægge skattemæssig bopælsstatus for alle vores kunder, også selvom du har skattemæssig bopæl i det samme land som der, hvor du har din konto. Dine oplysninger vil mht. CRS dog typisk ikke være indberetningspligtige til skattemyndighederne.
Jeg bor i det samme land, som jeg betaler skat i, og som ikke er en CRS-deltagende jurisdiktion, så hvorfor skal jeg give jer disse oplysninger?
- Alle enheder i eToro-koncernen har ret til at indsamle og gemme data om deres klienters skattemæssige bopælsland.
- I henhold til de lokale regler om CRS skal klienter til eToro AUS Capital Limited indberettes til den australske skatteforvaltning, uanset om de skattemæssigt har bopæl i en CRS-deltagende jurisdiktion eller ej.
- Klienter til eToro (Europe) Ltd. og eToro (UK) Ltd., der ikke skattemæssigt har bopæl i CRS-deltagende jurisdiktioner, indberettes ikke til de cypriotiske skattemyndigheder eller til de britiske skattemyndigheder (HM Revenue & Customs).
Hvem videregiver eToro de indberettede oplysninger til?
- For klienter til eToro (Europe) Ltd. vil ovennævnte oplysninger blive indberettet til de cypriotiske skattemyndigheder.
- For klienter til eToro (UK) Ltd. vil ovennævnte oplysninger blive indberettet til de britiske skattemyndigheder (HM Revenue & Customs)..
- For klienter til eToro AUS Capital Limited vil ovennævnte oplysninger blive indberettet til de australske skattemyndigheder.
Den generelle regel er, at de lokale finansielle institutioner indberetter CRS-specifikke oplysninger til deres kompetente skattemyndigheder, der så udveksler disse oplysninger med de respektive kompetente myndigheder i de deltagende jurisdiktioner, som de har en aftale med.
Hvorfor giver eToro mine skatteoplysninger til skattemyndighederne?
eToro skal indberette dine skatteoplysninger i overensstemmelse med de lovmæssige forpligtelser, der er implementeret af CRS-deltagende lande.
Hvad skal der indberettes under CRS?
Vi indberetter både personlige oplysninger (for eksempel navn, adresse, amerikansk skatteidentifikationsnummer) og økonomiske oplysninger (for eksempel kontonummer, kontosaldo, beløb indbetalt til kontoen) som i henhold til CRS’s indberetningsregler.
Kan I specificere, hvilke beløb I har indberettet under CRS, så jeg kan indberette det samme på min selvangivelse?
Bemærk, at under CRS-reglerne indberetter vi de samme fælles aftalte tal for alle klienter, der har skattemæssigt bopælsland i de mere end 100 forskellige skattejurisdiktioner, der deltager i CRS. Dette er ikke nødvendigvis de samme tal, som du beskattes af i henhold til dine lokale skatteregler.
Specifikt skal vi i henhold til CRS-reglerne kun indberette realiseret overskud, der krediteres til din konto i den indberetningspligtige periode (positioner lukket med fortjeneste). Det betyder, at vi ikke må fratrække det debiterede bruttoprovenu (positioner lukket med underskud).
Bemærk, at tallet for “Overskud eller tab for handel (kun lukkede positioner)” på første side af eToro-kontoudtoget viser årets nettoposition, dvs. bruttoprovenu både krediteret og debiteret kontoen.
På siden “Lukkede positioner” på dit eToro-kontoudtog kan du linje for linje finde en analyse af det bruttoprovenu, der er krediteret og debiteret din konto.
Kan I fortælle mig, hvad jeg skal angive på min selvangivelse fra mine eToro-aktiviteter?
Vi kan ikke give rådgivning om, hvad du skal angive på din selvangivelse i henhold til dine lokale skattemæssige love og bestemmelser. Det er hver enkelt kundes forpligtelse at indberette skyldig skat i rette tid til de relevante skattemyndigheder i henhold til de lokale skatteregler.
Bemærk, at eToro-kontoudtoget ikke er en skatteopgørelse. Du kan dog bruge oplysningerne fra dit kontoudtog til at beregne den skattepligtige indkomst, som du muligvis skal anføre på din selvangivelse.
Hvor ofte vil disse informationer blive sendt om året?
Én gang årligt i henhold til retningslinjerne fra den relevante skattemyndighed.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke ønsker, at eToro skal sende mine private oplysninger til disse myndigheder?
Denne udveksling af informationer er vores direkte forpligtelse, som det er for enhver finansiel institution, der er baseret i CRS-deltagende jurisdiktioner. Hvis dit skattemæssige bopælsland ikke deltager i udvekslingen, deles dine data ikke, medmindre du er kunde hos eToro AUS Capital Limited, som er et selskab reguleret af lovgivningen i Australien, hvor finansielle institutioner (såsom eToro AUS Capital Limited) skal indberette om alle deres klienter, uanset deres skattemæssige bopælsland.
Det har jeg ikke tilmeldt mig. Er det ikke et brud på GDPR/privatlivslovgivningen? Er mine informationer sikre?
Indberetningsstandarden er blevet udviklet som følge af G20-anmodningen og er godkendt af OECD-rådet. Standarden reguleres af hver enkelt deltagende jurisdiktion og er ikke i strid med GDPR-politikken.
eToro respekterer dine datas fortrolighed. Vi videregiver kun dine oplysninger til de relevante skattemyndigheder, hvis vi lovmæssigt er forpligtet til det.
Kundernes informationer er beskyttet af strenge sikkerhedsforanstaltninger, som alle medlemmer af eToro-koncernen, vores personale og tredjeparter er underlagt.
Følger alle finansielle institutioner CRS-reglerne?
Alle finansielle institutioner i de deltagende lande, herunder banker, forsikringsselskaber og kapitalforvaltningsvirksomheder, skal overholde CRS-reglerne