Sådan anvender brugerne eToro
eToro er en online handelsplatform. Den betjener millioner af brugere fra hele verden, som bruger den til at administrere deres økonomiske midler og til at udføre handler. eToro er dog også et socialt netværk, hvor brugerne kan udveksle tanker, ideer, strategier og meget andet. Ligesom så mange andre sociale netværk benyttes eToro ofte som en platform til debat, som for det meste foregår roligt og høfligt.
Følgende regler vil hjælpe dig med at forstå, hvad der er acceptabelt at dele på eToro, og hvilken type indhold, der kan blive markeret, fjernet eller resultere i begrænset adgang.
Derfor har vi fællesskabsregler
eToro er først og fremmest et fællesskab bestående af finansentusiaster. eToro-fællesskabet breder sig ud over mange lande fra hele verden, understøtter mere end 20 sprog og er virkelig mangfoldigt. Naturligvis er der nogle brugere, som fra tid til anden misbruger platformens sociale aspekter. Nogle gør det for at forvolde skade, men i de fleste tilfælde gør de det, fordi de ikke er klar over, at fællesskabet er underlagt et sæt regler. Derfor har vi skrevet denne detaljerede vejledning, så eToros brugere kan bibeholde et sundt og fordelagtigt fællesskab.
Målet med reglerne
- Sikkerhed: Vi bestræber os efter at sørge for alle eToro-brugeres sikkerhed og trivsel. Hvis disse regler efterleves, kan vi opnå dette.
- Værdighed: eToro henvender sig til mennesker, og alle mennesker fortjener at bevare deres værdighed. Hvis reglerne følges, vil vi være i stand til at sikre, at vores brugeres værdighed ikke krænkes.
Ansvarsfraskrivelse: Bemærk venligst, at den engelske version af Fællesskabsreglerne afspejler det senest opdaterede sæt politikker og bør anvendes som hoveddokument.
Vold eller opfordring til ulovligheder
eToro-brugere bør aldrig handle på en voldelig måde eller opmuntre til voldelig adfærd, hverken direkte eller indirekte. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til: brug af bandeord, sjofelheder, trolling, misbrug, bedrageri eller opkrævning af penge.
Trolling
eToro-brugere bør aldrig bevidst opfordre til konflikt, provokere eller med vilje irritere andre brugere. Alle diskussioner skal foregå på høflig vis og holde sig til emnet.
Vildledelse og udgivelse for at være en anden
Du må aldrig give et misvisende billede af, hvem du er, ved at benytte eToros logo eller nogen andre varemærker på din avatar eller dine opslag.
Reklame
Bemærk venligst, at brugere er ansvarlige for enhver markedsføring af tredjeparter i det indhold, som de deler. Du må for eksempel ikke opslå, dele eller vise nogen videoer på vores platform, som indeholder tredjepartsmarkedsføring, såsom videoer der starter med reklamer eller sponsorgrafik, uden vores forudgående samtykke.
Taktikker til markedsmanipulation
- Misinformation: Du må aldrig slå misinformation op om din konto og/eller dine handelsevner.
- Investeringsrådgivning: Du må aldrig give direkte investeringsrådgivning, eller hvad der kan fortolkes som værende investeringsrådgivning. Du må ikke opfordre til direkte handling (såsom “investér i”).
- Markedsmanipulation: Du må ikke afgive falske løfter eller lokke andre til at handle/investere eller forsøge at skabe volatile markedssituationer.
- Du må ikke organisere eller udføre koordinerede strategier for at handle eller placere ordrer under bestemte forhold og tidspunkter for at rykke en akties kurs, da det udgør markedsmanipulation
- Brugermanipulation: Du må ikke give instruktioner om specifikke handler eller om, hvordan andre skal handle.
- Falske nyheder: Du må ikke dele/sprede misinformation, ubekræftede oplysninger og rygter.
- Spam: Du må ikke benytte dig af svigagtig og manipulerende praksis, og skal undgå at overføre misinformation, der har til hensigt at fordreje de finansielle markeder. Du må heller ikke slå de samme oplysninger op flere gange på forskellige indlæg.
Kontakt til eToros kundeservice
Du må ikke slå tekniske eller kontorelaterede spørgsmål eller oplysninger op på feedet. Du kan kontakte kundeservice når som helst via chat eller ved at oprette en anmodning, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp. Du kan også få hjælp via eToro Hjælpecenter.
Private oplysninger
Du må aldrig dele dine private oplysninger på eToros nyhedsfeed, og du må aldrig opfordre andre til at gøre det.
Emner der skal undgås
Du må aldrig diskutere, nævne eller dele noget indhold, der relaterer til følgende:
- Selvmord eller selvskade
- Seksuel udnyttelse og misbrug af børn og børns nøgenhed
- Mobning og chikane
- Platformsmanipulation (brug af eToros platform på en måde der har til hensigt at forstærke eller tilbageholde oplysninger på kunstig vis)
- Syntetiske og manipulerede medier (vildledende deling af syntetiske eller manipulerede medier, der sandsynligvis vil forårsage skade)
Overtrædelse af fællesskabsreglerne
Opslag, kommentarer, avatarer og biografier, som ikke følger ovenstående regler, kan blive redigeret eller slettet af eToro. Fortsat overtrædelse af disse regler vil føre til, at din adgang begrænses eller blokeres. Hvis et medlem fra eToros team eller fra fællesskabet stiller spørgsmålstegn om nogle af de ovenstående regler, som vedrører en specifik bruger, og hvis vi finder at denne opførsel fortsætter, vil det også være grundlag for, at indhold bliver fjernet, eller at brugeren får begrænset sin adgang. Hvis din adgang er blevet begrænset, og du ikke ved, hvorfor dette er sket, bedes du kontakte vores Kundeservice.
Det må du meget gerne:
Være konstruktiv
Vi betjener mange handlende, som tilhører forskellige aldersgrupper, kulturer, levemåder, og som har forskellige meninger, men vi deler alle en fælles interesse for handel i markederne. Du bedes venligst være høflig og udvise respekt for andres ideer, kommentarer eller handelsaktivitet – også hvis de ikke er i overensstemmelse med dine egne meninger. Du opfordres til at dele dine tanker og feedback, men gør det på en respektfuld måde, og lad være med at chikanere nogen.
Opfordre til en diskussion
Vi opfordrer dig til at diskutere og udfordre ideer, strategier og markedsbegivenheder, efterhånden som de opstår.
Holde fast i det relevante
Stil spørgsmål, hvis du er usikker på noget, men hold diskussionerne til emnet, og sørg for, at du videregiver de rette oplysninger. Du må ikke forstyrre andres samtaler eller bruge markedsfeeds til personlige eller irrelevante opslag. Dette inkluderer tagging af markedsfeeds på dine handelshistorier, at anvende dem til at markedsføre dine egne resultater (se Spam), eller at stille generelle spørgsmål i diskussioner om andre emner.
Du behøver ikke at være genert, hvis du er ny.
Stil spørgsmål, og forhør dig om begivenheder, hvis du ikke er sikker på, hvad de betyder, eller hvilket forventeligt resultat alle forudser og hvorfor.
Øge din porteføljes eksponering over for fællesskabet
Hvis du gerne vil have følgere på eToro, er du velkommen til at benytte dig af disse råd:
- Upload et billede af dig selv, og gør dit navn synligt.
- eToro opfordrer til ansvarlig handel. Præsenter dig selv som en ansvarlig handlende for dem, som besøger din profil. Del dine tanker og forklaringer omkring dine handler på dit Nyhedsfeed. Det vil opbygge dit omdømme og give indsigt til dine potentielle copytraders.
- Deltag i samtaler, og hjælp andre med deres spørgsmål.
- Del dine handlinger og opslag på Facebook og Twitter for at tiltrække nye copytraders. Kontroller, hvilke kampagner der er tilgængelige for alle regioner, og del dem med dine venner.