I betragtning af den seneste stigning, både i prisen og mediedækningen af kryptovalutaen bitcoin, spekulerer mange investorer på, om den digitale valuta har nået sit loft, eller om der er plads til, at den kan stige yderligere.

Når vi kigger tilbage på den sidste store stigning for Bitcoin i 2017, er vi så tættere på prisen i august? Hvor værdien af Bitcoin var lidt over $4.000, oplevede valutaen flere måneder med næsten uafbrudt stigning. Eller ligner situationen mon december, hvor prisen nåede sit hidtil højeste niveau på mere end $19.000, før den begyndte at falde i værdi?

Relativt volatil de seneste par år

Dem, der ønsker at investere i kryptovaluta, har oplevet store stigninger i prisen på bitcoin i løbet af 2020. Valutaen steg fra cirka $8.000 til næsten $30.000 i slutningen af året. I løbet af det nye år er bitcoin-værdien fortsat steget, og den nåede et rekordhøjt niveau på $41.826 i begyndelsen af januar. Det har fået mange investorer til at undre sig over, hvor vi befinder os i den nuværende stigningsperiode.

I 2017 steg prisen på bitcoin også drastisk – fra mindre end $1.000 til næsten $20.000 – og steg på et tidspunkt med over 1.900%. Kort efter udgangen af 2017 faldt den digitale valutas værdi voldsomt med omkring 65 % i løbet af januar, hvor investorerne tabte flere milliarder i investerede midler.

Investeringsmiljøet kan med det blotte øje se ens ud, da de begge har oplevet en betydelig prisstigning over en kort periode. Men hvilke andre ligheder er der, når vi laver denne sammenligning?

Større brugerinteresse for investeringer

Antallet af nye brugere, der besluttede sig for at oprette en konto hos eToro, steg i løbet af 2017. En anden stigning kan ses i marts 2020, da der blev indført sociale restriktioner og lockdowns som følge af COVID-19. Af grafen ses det også, at efter gennemsnitsniveauet igen var nået, steg antallet af nye konti igen i løbet af den første uge af januar.

Tilmeldinger om ugen

Grafen viser eToro-tilmeldinger per uge mellem 1/1/2017 og 3/1/2021

Kilde: eToro-forskning. Data fra 1/1/2017 til 3/1/2021. 

Vil du vide mere om handel med bitcoin? Læs vores guide og få svar på de mest hyppige spørgsmål omkring kryptovaluta er her på eToro.

Google Trends for hele verden 

En anden statistik faktor, som ofte er en forløber for et fald i Bitcoin-prisen, er Google Trends. Søgninger efter bitcoin i 2017 via Google var på et rekordhøjt niveau. Selvom den seneste stigning har overgået et treårigt peak, er værdien endnu ikke nær de niveauer, vi oplevede i 2017.

Grafen viser mængden af Google-søgninger efter søgeordet "bitcoin"

Kilde: Google Trends 

Andre målinger på de sociale medier peger også på en stigning i bitcoin-interessen, men tallene er ikke så høje, som de var i 2017. Ifølge data fra BitInfoCharts er antallet af gange, “bitcoin” er nævnt på Twitter steget i begyndelsen af januar. Dog har den stadigvæk ikke nået samme niveau, som i december 2017.

Grafen viser antallet af tweets, der nævner bitcoin.

Kilde: Bitinfocharts, antal tweets, hvor “bitcoin” bliver nævnt fra januar 2017 til januar 2021. 

Private investorer er begyndt at se på bitcoin igen; Men hvad er så forskellene mellem i dag og i 2017? For det første er det vigtigt at bemærke, at bitcoin nu er en 12 år gammel valuta, og det gennemsnitlige beløb, der investeres i valutaen, er blevet større.

Nedenstående graf viser forskellen i den gennemsnitlige købspris for kryptoaktiver for en eToro-konto mellem 2017 og 2020.

Beløb investeret i kryptohandler

Beløb investeret i kryptoaktiver via eToro mellem 1/1/2017 og 3/1/2021

Kilde: Proprietær eToro-forskning. Data fra 1/1/2017 til 3/1/2021.

Her ses det, at når man sammenligner det gennemsnitlige beløb, der investeres i kryptoaktiver fra peaket af markedet i 2017 versus 2020/2021, er beløbet i sidstnævnte periode højere.

Store investorer og PayPal-facilitering styrker valutaens legitimitet

Størstedelen af de personer, der investerede i bitcoin i 2017, var private investorer. Kigger vi derimod på markedet i 2020, er der sket en stigning i store køb foretaget af købere, der har direkte indflydelse på markedet, eller af større investorers. Data fra Chainalyses viser, at en stigning i handler, der er i størrelsesordenen over 1.000 bitcoin, har drevet efterspørgslen opad i løbet af de sidste par måneder af 2020.

De nye store købere omfatter institutioner, større investorer og hedgefonde, herunder navne som MicroStrategy, MassMutual, Paul Tudor Jones og Square, som alle investerer større beløb i kryptovalutaen.

En nylig forskningsrapport fra JPMorgan fastslog, at “der ikke er nogen tvivl om, at den institutionelle overgang til bitcoin er det, der adskiller 2020 og 2017”.

Det er ikke kun flere Wall Street-navne, der køber bitcoin, men meddelelsen om, at PayPal vil facilitere kryptokøb giver yderligere investorer mulighed for at købe og sælge kryptoaktiver. PayPal nævnte “regeringernes og forbrugernes øgede interesse for digitale valutaer”, da de gav deres kunder mulighed for at foretage disse transaktioner. Giganten, inden for onlinebetalinger, fastslog også, at virksomheden ønsker at øge “kryptovalutaens rolle betydeligt ved at gøre den tilgængelig som en finansieringskilde ved køb hos Paypals 26 millioner forhandlere verden over”.

Et andet skridt i bitcoin-vedtagelsen i verden er Visas planer om at tilbyde bitcoin-relaterede kredit- eller debetkort.

Grafen viser implicitte bitcoin-køb med PayPal.

Kilde: CoinGecko

Så hvad er det, der tiltrækker institutionelle investorer hos den digitale valuta på nuværende tidspunkt? Det hjælper at tage et kig på kontrasten i den økonomiske baggrund mellem 2017 og nu.

Et sundt BNP i 2017 står i kontrast til et uroligt 2020

I 2017 havde den globale økonomi en sund vækst. Faktisk steg den globale BNP for 2017 med 3,14 %. Dette er en stigning fra 2,51% i 2016 — en stor forskel sammenlignet med 2020, hvor væksten i hele verden gik i stå. Coronavirus lukkede økonomien helt, og hidtil usete pengepolitiske stimuli har fundet sted verden over. Ifølge Verdensbanken er omkostningerne ved disse nedlukninger af landene indtruffet som et hård slag mod den økonomiske ekspansion, da den endelige BNP-vækstrate i 2020 forventes at være -4,3 %. Også i Danmark har vi oplevet hidtil usete fald i både vores bruttonationalprodukt og beskæftigelse.

I 2017 hævede den amerikanske centralbank mængden af de føderale midler tre gange, hvilket afspejles i den forbedrede økonomi og det forbedrede arbejdsmarked. Som et anderledes tiltag hertil sænkede centralbanker på verdensplan (som et forsøg på at stimulere væksten) renten til nul i 2020. Det beløb, der blev tilført den globale økonomi i 2020, var forbløffende. Trillioner af dollars i stimulus blev udstedt i USA alene, og FBI fortsætter med at købe obligationer i størrelsesordenen 120 milliarder dollars hver måned. Over hele verden udsteder andre centralbanker lignende lettelser, og gælden har oversteget niveauer, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Alt dette har haft en skadelig effekt på den amerikanske dollar, som faldt med 6,3 % i 2020, og yderligere fald forventes i 2021. Det nuværende miljø er præget af stagnerende vækst, renter tæt på nul og stigende gæld. Så hvordan passer bitcoin ind i denne dynamik? Med sit begrænsede udbud skabes der en begrænset værdi.

Bitcoins fremtid afhænger af balancen mellem udbud og efterspørgsel

Bitcoins knaphed og attraktivitet som inflationsrisikoafdækning er det, der driver valutaens værdi. Den digitale valuta har et fast loft, hvilket betyder, at kun 21 millioner enheder kan eksistere på samme tid. I den oprindelige “Bitcoin: A Peer to Peer Electronic Cash System”, introducerede Satoshi Nakomoto halveringskonceptet. Cirka hvert fjerde år vil mining-incitamentet blive reduceret med 50 %.

Når belønningen til mining-eksperterne er reduceret, sænkes hastigheden af det nye udbud af bitcoin med halvdelen – hvilket bidrager til at lægge et loft på inflationen. Hvis efterspørgslen på bitcoin stiger hurtigere end udbuddet, vil det lægge et opadgående pres på priserne.

I betragtning af Bitcoins øgede efterspørgsel og knaphed, samt værdien som en forebyggende faktor mod inflation og raffinerede kundegrundlag, er det vores opfattelse, at Bitcoins pris stadig har plads til at vokse yderligere. Der har været mange forudsigelser om den fremtidige pris på bitcoin, og mange mener, at valutaen vil stige til over $100.000 inden udgangen af 2021. Når vi tænker på, hvorvidt vi er tættere på prisen i august eller december i 2017, er det vores opfattelse, at vi er nærmer os august, og at der igen er plads til mere vækst.

Bitcoin-priserne køres ofte op efter halveringer, hvor prisen er steget kraftigt i de 12 til 18 måneder efter både første og anden halvering. Da den tredje fandt sted i maj 2020, mener vi, at det næste højdepunkt kunne være omkring august 2021 med en pris på omkring 85.000 dollars. Selvfølgelig skal det bemærkes, at det at forstå hvordan man køber bitcoin er svært og at investere i kryptovaluta er en risikabel aktivitet, da markeder med kryptoaktiver er meget volatile og ofte lider af lav likviditet.

Hvis du vil vide mere om bitcoin, og om hvordan du navigerer på kryptomarkedet, skal du oprette en eToro-konto i dag.


Disse oplysninger er udelukkende til læringsmæssige formål og bør ikke opfattes som investeringsrådgivning, personlige anbefalinger, tilbud om eller opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter.

Dette materiale er udarbejdet uden særlige hensynstagen til investeringsmål eller finansielle forhold, og det er ikke udarbejdet i overensstemmelse med de juridiske og lovgivningsmæssige krav om at fremme uafhængig forskning. Henvisninger til tidligere resultater af et finansielt instrument, indeks eller kombineret investeringsprodukt er ikke, og bør ikke betragtes som en pålidelig indikator for fremtidige resultater.

eToro repræsenterer ingen og påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden eller fyldestgørelsen af ​​indholdet i denne vejledning. Sørg for, at du forstår de risici, der er forbundet med handler, før du investerer kapital. Investér aldrig mere, end du er villig til at miste.